Bestillingsopgaver har været en betingelse for kunstnere i gennem mange tider. Og det at f.eks. en digter får en opgave om at skrive et digt med udgangspunkt i et bestemt emne, tema eller i en bestemt begivenhed eller idé - eller måske direkte som noget rettet mod en bestemt begivenhed, det udelukker ikke nødvendigvis at der i værket alligevel ses udfoldet en kunsterisk frihed og nødvendighed. Der gives også i den tid vi lever i kunstnere, der får en stor del af deres skabende energi - netop fra det faktum, at omgivelserne tilskynder dem til en endnu øget kunstnerisk produktivitet. Der ligger jo også en anerkendelse og værdsættelse alene i det faktum at man som kunstner bliver efterspurgt, og det kan især have betydning for den slags kunstnere, der ellers har svært ved at pleje social omgang med andre mennesker - at mærke at deres udøvelse HAR en væsentlig betydning for nogen.

En kunstner kan have frie hænder selvom opgaven er bunden; det afhænger af kunstneren. Nogle kunstnere finder det ansporende, og det er et spørgsmål for hver enkelt kunstner, hvor balancepunktet ligger for, hvornår noget er ansporende og hvornår noget er lammende eller begrænsende. De eksempler du nævner taler for den pointe du har - men man kan også tænke sig andre eksempler. Tænk blot på Michelangelo, Raffael, da Vinci, Rembrandt etc. de fik alle i forskellige grader bundne opgaver. Den kunsteriske nødvendighed og den kunstneriske frihed må stå sin prøve overfor krav, der kommer inde fra den enkelte kunstners egne fordringer - såvel som de krav, der måtte komme kunstneren imøde udefra. Det er uomtvisteligt at disse udefrakommende krav helt sikkert kan drive en kunstner væk fra sine "nødvendige" værker. Det kræver stædighed og følsomhed at være tro mod den egentlige indre fordring. Og ofte vil kilderne netop tørre ud, hvis fokus lægges for meget i omverdenssynet. Og hvad enten en kunstner er for meget ude eller for meget inde vil depressionen i den sidste ende være det, der gør balanceringen og den indre nødvendighed til alfa og omega, friheden er noget, der i de fleste tilfælde skal kæmpes for, den kommer ikke bare af sig selv; det hele afhænger af, hvordan kunstneren tænker om sin egen rolle og sin måde at være til, at kunsten ikke kun er det, der er indenfor rammen, men at kunsten kun bliver hel i den grad mennesket selv bliver en helhed. Men bevægelsen mod helhed er ikke altid nødvendigvis en bevægelse eller et kunstværk, der af offentligheden vil blive flashet. Mange kunstværker er jo netop opstået af en destruktiv drift efter at rive helheden ned. Men da er kunstværket stadig et forsøg - et råb i orkanens øje om at hele den sprække, som den pågældende kunstners jeg synes at drukne i.

Kunstnerisk trods

*

Det er iøvrigt interessant, at der til tider ved politiske bestillingsarbejder ses, at en kunstnerisk nødvendighed tvinger sig igennem på trods, det kunne vel så kaldes kunstnerisk trods. F.eks. Shostakovitj, der lader den samme ene enkle tone blive gentaget i uforholdsmæssigt mange takter, hvor regimet tror, det er en marchhyldest til Sovjetstaten, imens det i virkeligheden er komponistens intention at sige 'jeg jeg jeg jeg jeg jeg jeg ... etc' Den kunstneriske trods må under de givne omstændigheder naturligvis optræde kamufleret. Noget lignende så man under besættelsen i Danmark - f.eks. i sangen 'Vi er alle i samme båd', som blev fremført af Helge Kjærulff-Schmidt. Jo mere censur et land og dets kunstnere er underlagt, des vigtigere bliver det fælles mellemfolkelige symbolsprog, det bliver så at sige ladet med merbetydning som det labile stemningsleje gør sit til at gøre letopfatteligt for de, der sindsmæssigt har foldet alle antenner ud.

*

Kunstens nødvendighed

*

Kunstens nødvendighed ligger i den kunstneriske aktivitets og kunstens evne til at holde en våge åben. I mennesket og i samfundet.

[ }]

Man kan så aktuelt spørge hvori den kunstneriske nødvendighed ligger i at udføre en tegning, der er bestilt af et dagblad med henblik på at håne, spotte og nedgøre et religiøst symbol eller person eller guddom. Hvilken frihed og hvilken nødvendighed ligger der i et sådant foretagende? Præmisserne er jo givet på forhånd, så den kunstneriske frihed er allerede en berammet sådan. Og nødvendigheden ligger vel mest i, at det kan være en kunstners levebrød, at denne udfører bestillingsopgaver i den rækkefølge de tikker ind. Men hvor er den kunstneriske nødvendighed? Den synes at drukne i en ideologisk nødvendighed. 'Det er nødvendigt at vi kæmper for vor ret til at kunne ytre os frit'. Men den kunstneriske nødvendighed er ikke dikteret af ideologi eller andre rationelle forklaringsmønstre.

{]}

Den kunstneriske nødvendighed finder sine løsninger i ofte irrationelle udslag eller indfald. Det er følelsen, der svinger imellem vilje og tanke, det er hjertet, der registrerer blodets kvalitet og deraf skaber sine billeder ind i menneskets drømme, bevidste eller ubevidste i ly af nat og dyb søvn.

*