Kunstnere er ikke nødvendigvis abnorme afvigere, som ikke befinder sig rigtigt velforvarede i vores virkelige virkelighed

*

Kunstnerisk frihed er den frihed kunstnere har til at anskue, fremstille eller udtrykke virkeligheden i et kunstnerisk perspektiv, det kan være i form af at give det dagligdags et lille twist, sætte det ind i uvante rammer, give historien 'en krølle på halen' --- eller perspektivet kan antage en autonom værkshelhed i nyskabt form. Med den kunstneriske frihed står det altså til enhver tid kunstneren frit for til stadighed at forøge sit værk/sine værker med en merbetydning, man som beskuer ikke nødvendigvis på forhånd ville have kunnet forvente ud fra værkets umiddelbare eller tilsyneladende logik.

(=(

(/)=

(=)(

(=)=

/(==

()=

*()=

()=

*

Kunstnerisk trods

*

Det er iøvrigt interessant, at der til tider ved politiske bestillingsarbejder ses, at en kunstnerisk nødvendighed tvinger sig igennem på trods, det kunne vel så kaldes kunstnerisk trods. F.eks. Shostakovitj, der lader den samme ene enkle tone blive gentaget i uforholdsmæssigt mange takter, hvor regimet tror, det er en marchhyldest til Sovjetstaten, imens det i virkeligheden er komponistens intention at sige 'jeg jeg jeg jeg jeg jeg jeg ... etc' Den kunstneriske trods må under de givne omstændigheder naturligvis optræde kamufleret. Noget lignende så man under besættelsen i Danmark - f.eks. i sangen 'Vi er alle i samme båd', som blev fremført af Helge Kjærulff-Schmidt. Jo mere censur et land og dets kunstnere er underlagt, des vigtigere bliver det fælles mellemfolkelige symbolsprog, det bliver så at sige ladet med merbetydning som det labile stemningsleje gør sit til at gøre letopfatteligt for de, der sindsmæssigt har foldet alle antenner ud.

*

Kunstens nødvendighed

*

Kunstens nødvendighed ligger i den kunstneriske aktivitets og kunstens evne til at holde en våge åben. I mennesket og i samfundet.

[ }]

Man kan så aktuelt spørge hvori den kunstneriske nødvendighed ligger i at udføre en tegning, der er bestilt af et dagblad med henblik på at håne, spotte og nedgøre et religiøst symbol eller person eller guddom. Hvilken frihed og hvilken nødvendighed ligger der i et sådant foretagende? Præmisserne er jo givet på forhånd, så den kunstneriske frihed er allerede en berammet sådan. Og nødvendigheden ligger vel mest i, at det kan være en kunstners levebrød, at denne udfører bestillingsopgaver i den rækkefølge de tikker ind. Men hvor er den kunstneriske nødvendighed? Den synes at drukne i en ideologisk nødvendighed. 'Det er nødvendigt at vi kæmper for vor ret til at kunne ytre os frit'. Men den kunstneriske nødvendighed er ikke dikteret af ideologi eller andre rationelle forklaringsmønstre.

{]}

Den kunstneriske nødvendighed finder sine løsninger i ofte irrationelle udslag eller indfald. Det er følelsen, der svinger imellem vilje og tanke, det er hjertet, der registrerer blodets kvalitet og deraf skaber sine billeder ind i menneskets drømme, bevidste eller ubevidste i ly af nat og dyb søvn.

*