Stolte hånd

i dag er du med mig

i en tysthed af dug.

 

 

 

 

 

 

Smerten på korset

kolibriers rosennæb

suger blodmagma.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spurven strækker

hagekorsventilator

lille bunke fjer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flænge i flænge 

Van Gogh på sort vand 

Cypresdråbers fald. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kører gennem korn

til min egen skyggekrop

får valmuetrøst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Orgeltonen får krop

tegner bryster på ruden

med penselalger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyve genkender

ligs langsomme opløsning

bøddelkirken flænses.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dokument af ild

trækker heilarme

ud af strengenes anslag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udenfor jeg er

stikker skarntydeskærme

pindsvin spørgende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pauseparaply

kranernes tilfældige

vandfald før daggry.

 

 

 

 

 

Icelandair hvisker

behold redningsvestene

hold gryder parat.

 

 

 

 

 

 

 

 

En tår af dit tog

giv mig kupé i din kop

spejlblanke stemme.

 

 

 

 

 

Støvet hvirvles op

eller lægger sig til ro

hver gang du mister.

 

 

            呼吸 

           その反響の中に直立して 

            軌道。 

Åndedrag

oprejst ind i sit ekko

Kredsløb.

 

 

 

 

 

 

Myrevejenes

forladte gelænderlys

natten oppefra.

 

 

 

 

 

 

Floder i byer

sovende åndedrag

blafrende faner.

 

 

 

 

Vasketøj blafrer

taxadørens tællelys

tyst som havets tragt.

 

Hundene snuser

for jeg er kristussmerten

           vækket af myrer. 

Slørslidt flænge

Begræder jomfruelige grøfter 

hvor former begræder antallets lyde 

mumier udruget 

af visdommen selv 

træer så tæt på deres huse 

at huse og træer næsten går i ét

og stadig tåler de kølige vinde 

som berører de næppe tålte 

glemte, usexede stereoider 

i læderets revne 

bare det at lyset tyregalt vælder ind 

lyset der ruller i bølger 

som lagkageknive bøjet 

af togenes drift.

  

Din kuffert

 

Sanserne famler 

solen stjæler sansernes mål 

og tonser svaner gennem hånden 

parat i krageprocession. 

Sanserne famler 

solen er sanserne 

og sansernes fem svaner stjæler ganske stille

parat i krageprocession. 

Vores sanser 

helt ud 

til mågen på pælen.

 

Knæ

Gløden er glød 

os vil den glæde 

gløden er glød 

os vil den gebærde 

bevægelsen er glød 

os vil den gebærde 

bevægelsen er glød 

og den glæder 

gløden er bevægelse 

og den gløder 

bevægelsen bevæger sig 

og den gløder 

glæden er bevægelse 

og den glæder 

bevægelsen bevæger sig 

os vil den glæde.

  

Blodplet natsværmer 

beskytter sine larver 

med engbrandbæger. 

  

Snefyldt lyser græs 

med rimfrostens tynde lag. 

Bilruden blomstrer. 

  

 

Gæslinger hænger 

på de væltede stammer 

som slidte pelse. 

 

Smertens førstefødte - at være fremmed blandt de såkaldte landsmænd

 

De mennesker, der efter anden verdenskrig opbyggede den nye stat Israel, kunne ikke forstå, hvorfor så mange havde ladet sig drive afsted ind i lejrene i Tyskland, Polen og Tjekoslovakiet uden at gøre synderlig modstand. De overlevende fra kz-lejrene, som efter krigen havde mistet alt, vendte sig for en dels vedkommende naturligt nok mod den nye statsdannelse, hvor de rakte ud efter håbet om at kunne leve i fred. Sådan blev det bare ikke. Englænderne var under den officielle attitude i virkeligheden modvillige. De arme menneskers rejse blev på rigtig mange måder saborteret. Og da endelig nogle af dem trods alle odds nåede frem, kom de til et land og en befolkning, der i dén grad ringeaktede dem og anså dem for andenrangsborgere. Der var ikke megen forståelse for, at deres egne hellige skrifter, hvor alt lægges i Guds hænder, havde en determinerende indvirkning på den tankegang, hvor ud fra disse mennesker havde handlet (eller rettere netop ikke handlet). Disse mennesker blev således ikke straffet bare én gang. De måtte først opleve udstødelse, udskamning og forfølgelse. Der på tilfangetagelse og indlemmelse i kz-lejrenes umenneskelige virkelighed. Da de som de få overlevende måtte opleve skammen over mod alle odds at have overlevet så mange andre blev de for fleres vedkommende drevet ud på selvmordets definitive rand. For til slut at opleve denne skam i den grad forstærket af dem, de havde håbet skulle blive deres egne landsmænd.

Blæst mod læbæltet 

påfuglen krøbet i skjul 

sildebensgrene. 

  

De må tåle det 

kun snuden i åbningen 

rævehvalpene. 

  

For sig selv er de 

begyndt at bryde gennem 

jordskorpen med glød.

  

Flod

 

Et styrt mod uhyggens flod 

   mod de kølige gulve dødens

frø dækker æg, floden giver fri; det er dine frø

syv floder nedtager æg til floden syv æg syv

rådyr følger hvert frø, hvert æg, hvert tyttebær

frøene som nogen fik - frø med pels 

              til at dø på gulve

og da udpeger rummet læseferiens flod

for de frø er mine muser

talentkerner floden ikke kan tæmme.

 

Så de frø øjet drager over floden

frøene hænger i din dagligdags sladder

og floden tager dem som gaver

rovfuglefrø hænger ud i din flod hænger

ud i alle tiders floder

den grå grå ål snor sig langs randen

de stålblå blanke ål

frøene søger ly nær en skrænt

det er mælkebøttens tusindtals skærme

øjnene fortæller dem om floden dine

øjnes flod giver søjlerne såler.

Øjne som stirrer floderne ud af dig og knytter

så meget symmetri til floder og selv

fra mine nygifte floder udgår floder

nådegaver der føles endnu mere øjnes floders frø

sådan som du holder floder dybe som din kuffert

du genkender hvert frø neddykket mere end du

dit frø spirer hunde, rådyr, knofedt som det frø

det søde frø som spirer i dig nu og dine

 

øjne plyndrer mine øjne for frø og floden

æder sig ind i mig drager

den dybe åndenød bevæger floden gennem tunneler

fra skjul mågerne gemmer mågeæg og floden

vil aldrig dele sine problemer med andre for 

den lyder grå du kommer og du fryser

floden hvisker helt unævneligt  

   måger for de frø som flyver

under din spraglede jakke og 

   knytter flodens opstigende dis

floden dør aldrig drukner i dine talenter

er ikke til at tæmme

floden dør din hage fra stammerne fra

konceptet for smerte vandet driver

ud af dig nu

endnu én vender hjem forlader

himmelen i et dyk

mod en anden 

families favn.

 

 

 

Jeg går sovende gennem jeres pause 

jeg ser floder gyde sole hurtigere end kage 

jeg hører tyvene råbe på påske  

jeg genhører hasseltræernes rødder 

            blitze sine rakler  

jeg skal atter hører solen regne violer 

           op over knæenes håb  

jeg giver et offer af gylden høst 

        hvis du udstår hyazinternes razzia  

jeg sidder inde i solen 

       til regnen er parat til at udfri æblernes råb 

jeg giver elve gyldne segl 

        for en kåbe af iskrystaller og sod  

jeg føder den ene sol 

      stilheden har passet med hajfinnehalse  

jeg besejrer alle givne gaver, røverne tog 

    ud af kagen, imens I talte rynker 

jeg finder den anden seddel 

   der holdt fødderne op som faner 

jeg skriver på den elektriske tavle 

              om alle gaverne mine landsmænd gav 

jeg giver hæder til fødte ånder 

           der ånder gennem nåle i væggen 

jeg tænder for radioen og slukker igen 

jeg ligger og sover 

jeg fylder bøjlerne med gnubbende æsler 

jeg trækker riven gennem alvoren 

               hvor alvorssolen fordamper diesel 

jeg toner æonernes nøgler med slutsølvets øjne 

jeg flipper hædersstråler over de parate ånder 

jeg fylder juleløg i sneens egeløv  

jeg trækker river gennem det ydre rum 

                så senegræsset kan lyse som nerver.










   

 

Knivenes kuvøse husker sit mål 

på akkurat dén dag fejres hundens fødselsdag 

bevægelsens svane er et vældigt lys 

forlæns gennem kagesøens skum 

i et gummidolket kostume.

Det I ser, gør al søgen 

næsten udkigsfremmed 

er efterverdenen da ikke læsset med trillebør 

er knivenes kuvøse tømt 

har vandfald tysthed nok 

løber hulrum  forkølede gennem hulrum 

imens de stynede popler hvæser 

tag vredesudbrudene med på skovtur 

det myldrer frem med elektrisk sne 

vi har bevæget os i salvet sol. 

Det er os, I hører synge 

og i æblet er de vældige hvaler 

i færd med at kalde 

og hvorfor skulle de ikke det. 

Æonernes poser 

hænger på stakittet 

de vejer de griske  

for elverfolk 

i verdens mest høflige rekviem. 

  

Næsehorn springer fra lillefingervippen 

lige ned i den gældsplagede trampolin 

hoflamper gennemlyser huset 

tallene stemmer med omrøringsstokken 

de bløde årer smelter i tolderens hænder 

dyrenes skrifttegn lyser i lotusstråler 

dunkle brikker fylder hulmaskinen 

sexhungeren tømmer sine bukser 

i porcelænsbrevets kumme 

gæstehuset blusser gennem din bluse 

alle tal peger på høgenes næb 

nybegynderens reaktor 

titter frem i et tyttebær 

senere tatoveres bistader på kernehuset 

æblerne falder for kusinekys 

lige ned i den læskende krone 

næsehorn springer fra lillefingervippen.

  

Dragesolen åbner gåderne 

i gællegul sal 

parat til faldet gennem sølvernt løv 

I må for alvor knæle 

i bøn for denne glød 

så bevægelsen ikke snyder 

i floder af forbandelser. 

Dronningen kan ikke spise 

flere af sine børn 

nu hvor tårnet er brændt ned 

de to andre kroner 

vil snart stå som glorier 

over andre flammekroppe. 

Gyldne vaser rasler som save 

sindets sol begynder her 

at sende troldmandsstråler  

gennem tårnets kåbe 

tyste ånder kræver dit valg 

sødt syngende gløders bøn 

sammenknebet at tyde 

selvets gjalderhorn.

  

Det sug du nænner 

sniger sig gennem græsset 

før snefnug falder.  

  

Oven på råder 

fyrrekoglers læbelyd 

lad mig blot være. 

  

Bagefter glædes 

vi tyste i tusmørke 

under egens løv. 

  

Vaccinepas var svindel

 

Norsk medie rapporterer her fra finsk retssal, hvor vidne fra WHO røber, at vaccinepassene var svindel og at der var forhåndsviden om, at mRNA sprøjterne var ineffektive. Samtidig kommer det frem i tillæg, at ansatte i Pfizer ikke fik samme indhold i kanylerne som resten af befolkningerne.

 

Fra den smalle bæk 

bliver huset ikke fuldt. 

Bobler i min kop.

  

På tavlen tegnes 

at dele et hønseæg  

med en pegepind.  

 

  

Øjne suger 

skjulesteder for såler 

dagene går med. 

  

Mørket står født 

som vaser af hvirvelvind 

skygger avler syn.

  

 

Kun én ting kan vi ikke tilgive dig

at du fik den blå stol til at eksplodere.

 

Aborterne holder dig i hånden og siger

her uden for tiden

smiler vi til dig.

  

Løvfolden gyder bevægelse 

bevægelsen vælger egetræets krone 

som får stemme 

over din sovende krop. 

  

 

Kan du mon male 

gule gaver i solen 

trække sløret fra?

 

Høstens endevæg 

løbet væk fra hængerøv 

jordæbler hyppet. 

  

Ræven hyler 

med øjne mellem stammer 

stivnet i dit blik. 

  

Den rå luft 

mod mine læber 

jeg siger intet. 

  

Neden for bjerget 

tæller fjeldsiden stubbe 

de afskårne neg.

  

Måger høster 

de skrå fald i en slørdans 

tømt for andre valg. 

  

Kys kan save rekviem af faner

 

Kys kan save rekviem af faner 

kys flagrer med flag i smukke haver 

kys giver mæslinger baghjul 

kys synes livet er plov 

kys peger selv på ræven gennem røntgen 

kys kan save rekviem af faner 

kys ruger på æselører 

kys viser mig et gelænder til Gud 

kys hvisker til dig 

kys ser floden af flyvende tæpper 

kys piller os ud af hullet 

kys binder snørrebånd trods lyden af høge 

kys tripper mug ud af danablue 

kys måler om faner kan trylle 

kys stikker tungen ud af egetræet 

kys løfter medicinskabet ud af det blå 

kys varmer duernes reder 

kys blander coyote med peyote 

kys er stilhedens mægtige fødsel 

kys kan save rekviem af faner.

 

Lad bare dine fødder gø af en gyvel 

som var du et æsel 

følelsen af tyngde deler nullets vande 

intet græskar hæver os mere end ål 

mottoet føder kofangere med bøjle-BH'er 

rolige hegn vokser fra jorden 

lave gærde til gærdesmutter 

kufferter i dvale fyldt med normer 

skønhedsglans er ikke at stå 

på andres tæer og bjæffe 

helt døv for befrielsens klange 

så prøv engang at lytte: 

nu vælter det ud af jorden 

       med drømme igen 

stjernehimlen har fyldt vinterens lunger.

  

Duften ligger på lur i sønnesonate 

lårbenet er din kranieparfume 

et rekviem gyder gæller nok 

til en geigertæller 

du er så tæt på demoblod 

de forgangne tiders sjæletab 

de stride dun over dragelæber 

hvordan alle døre i din drøm 

er mindre fremmede end du 

hvordan vi til sidst sover ind 

under hvert sit skildpaddeskjold 

hvordan vi bliver to levende par 

i en sidegade 

med de ældste tider 

hvordan du forklaret stirrer 

som om det bare var i går 

at vi omstyrtede øvelokalet 

hvordan vi vælger at gå forbi 

husets åbninger 

imens hjertet sover i sin mågeambulance 

forfulgt af dagens mange skrig. 

  

 

Flechizaff foghelPick

 

Tårnet

 

Drage-spiret faldt brændende til jorden d. 16. april. Samme dag som ex-Dronning Margrethe har fødselsdag. Dronning Margrethe er født i 1940. I kinesisk astrologi er det Dragens år. 2024 er også Dragens år. Det er fire drager spiret bestod af; fire drager falder brændende til jorden i årets fjerde måned. De fire drager som skulle vogte over København og beskytte byen og dens indbyggere.

Det 16. kort i Tarot er Tårnet. Det brændende tårn, hvorfra dronningen og kongen kaster sig fra stor højde.

Med bibelske Johannes-briller bliver faldende drager, der går til grunde, vel at betragte som nedstyrtelsen af Satan i den brændende helvedessø.

Der er lidt for mange symbolske sammentræf i ovenstående hændelse til at det kan være sandsynligt at det blot er et tilfælde. 

For fem år siden skete der ligeledes en skæbnesvanger brand i Frankrig, Paris. Det var Notre Dame, som brændte ned. Det skete den 15. april. De to datoer 15. og 16. kommer således til at virke som led i en kæde, en rækkefølge. Notre Dame er bygget på grunden hvor et indvielsestempel for gudinden Isis lå. Denne reference sigter på en tilbagevenden til en glemt feminin energi.

Hvor imod Drage-spirets fald med sin reference til det sekstende korts Uranus-Mars energi peger på en transformation af maskulin energi. Det er et varsel for det danske rige. En advarsel angående hvordan nationen i øjeblikket forvalter sin maskuline energi. 

 

 

En vindeltrappe af sort røg

til at gå ind i himlen

forklædt som cirkelrist

og faldskærme

til at toppe de sidste tiders

oplyste trin

faldskærme til at forklare

hvor meget vi holder af

faldet mod en oldingegold

klode.

 

 

 

 

Bare tag det roligt

der kommer ikke til at ske noget

siger kollegaen der gerne

vil disponere over din stilling

bare tag det roligt

siger chefen der vil have dig forflyttet

til det område

du aller mest havde frygtet

det er det bedste for alle parter

bare slap af

siger konen der vil skilles

for at kunne bolle med en anden

jeg elsker dig stadig væk

bare tag det roligt hav ingen frygt

siger englene

lægerne gør alt hvad de kan

for at redde din mor fra at dø

du skal ikke være ked af det

siger barnet da det ser

at du er ked af alt dette

som bare kommer på én gang

der er perioder hvor man er ked af det

og der er perioder hvor man er glad

sådan er livet og du skal nok blive glad igen

og det er for det barn du finder din grund

til stadig at være i live.

 

 

Manuskripterne står i kø

for at polstre min grav.

 

 

 

 

 

 

 

At være et vraget grundstødt vrag

i bølgernes hårdt slående slag

at bære en beholder med væske

gennem stormens hæslige tæsk

finde en udgang

som ikke eksisterer

i ansigtets rynkede folder.

 

 

 

 

Gammel tandpasta hænger 

    som bogfinker i træernes kroner

spændehager trukket på trompetpistoler

musenes gloriestemmer i en rundkreds

der hvor maven sad i mange år.

 

 

 

 

 

 

Himlen over Auschwitz

er sort

og uden fuglefløjt.

 

 

 

 

 

 

 

Kasseret masseret uddateret

møllemalet centrifugeret afsyret

knogleknust hengemt sammenpresset

omviklet gennemboret mælkesyregæret

domsfældet bedømt udstødt

tappet mærket udslugt

irriterende hensmidt mosgroet

skallesmækket vaccineret fedtsuget

korsfæstet udstoppet rippet

mishandlet terroriseret animeret

vingeskudt tilintetgjort snydt

punkteret plasmaramt smittet

bortfjernet isoleret neddykket

overgroet såret befængt

overflødiggjort bedrøvet berøvet

civiliseret afstødt frelst

forflyttet effektiviseret rationaliseret

blødgjort manipuleret indsmurt

opløst flygtende hjemløs

truet hjernedød lammet

bortgivet udsultet plaget

pint forgiftet vulkaniseret

skoldet vansiret afsnøret

forstummet genbrugt forvandlet

forladt indskrevet aborteret glemt.

 

 

 

Det var bare en arbejdsmand

som faldt gennem gulvet

ikke nogen særlig

bare en kedeldragt

med noget indeni

bare en arbejdsmand

som faldt igennem gulvet

som faldt igennem mellemgulvet

og slog sin mave slemt.

 

 

 

 

 

 

Landskabet som krigsmaling hen over dit ansigt

alle byens lys pletter dit sovende hjerte

fra kirkeklokker kaldes dit blod til at pible

splinterne fra din broders øjne

kaster sig over din mongolerhjelm

alle tyttebær har sat sig for dybt

til at synke de døde,

som pludselig står her.