Udsendelsen 'Kunstnerens millioner' rejser så mange
spørgsmål, at det sagtens kunne have været blevet til flere afsnit alene om
denne ene person Søren Kirkegaard Jensen. Selvom programserien ifølge sin titel
jo handler om at finde Forsvundne Arvinger, så kunne lige netop dette afsnit
godt være blevet bredt mere ud, for det interessante i programmet er så meget
mere end de fundne arvinger og den efterladte formue. Det er også især VÆRKET,
Søren Kirkegaard Jensens LIVSVÆRK, som er det interessante.
Nogle af de spørgsmål, som med fordel kunne have været
belyst i en udvidet afsnitsfølge, er:
Solgte Søren Kirkegaard Jensen nogensinde nogle af sine
kreationer?
Har han foræret malerier/kunstværker til andre end Lykkeris?
For hvilke midler købte han sit hus i 1986?
Efterkommer af de, Søren købte sit hus af, har givet sig
tilkende i DR’s facebook kommentarfelt. Hvad kan der fortælles om handelen?
For hvilke midler købte han for ca 281.000,00 kr aktier i
Vestas - var det for arven fra sin far?
Arvede Lone ingenting fra sin mor og far?
Hvilket år var Kirkegaard Jensen i U.S.A.?
Hvad lavede Søren i U.S.A.?
Har Søren Kirkegaard Jensen efterladt sig arvinger på sin rejse i U.S.A?
Af DR’s udsendelse kan man få det indtryk, at Søren
Kirkegaard Jensen aldrig nogen sinde fik besøg i det hus, som han erhvervede
sig i 1986. Men sådan har det ikke været. Flere af hans gamle kollegium kammerater
fra studietiden på det fynske kunstakademi har været på besøg hos ham; hvor de
også har affotograferet nogle af hans kunstværker.
Hans samlede værk burde som minimum være blevet
affotograferet.
Bare forestillingen om, at et kunstmuseum havde udstillet
hans samlede efterladte værk, kan, som tanke, gøre en helt opstemt.
Trods manglende svar på ovenstående spørgsmål, så står 'Kunstnerens millioner' stadig som et af de mest interessante afsnit af Forsvundne arvinger. Personligt har jeg kun fundet samme grad af interesse for det afsnit, der handlede om den superdygtige bassist Svend Mikkel Thuris Ottosen, som jeg kendte personligt, og som pudsigt nok var født samme år som Søren Kirkegaard Jensen.
Park Kollegiet Odense, facebook side.
No comments:
Post a Comment