Jeg går sovende gennem jeres pause
jeg ser floder gyde sole hurtigere end kage
jeg hører tyvene råbe på påske
jeg genhører hasseltræernes rødder
blitze sine rakler
jeg skal atter hører solen regne violer
op over knæenes håb
jeg giver et offer af gylden høst
hvis du udstår hyazinternes razzia
jeg sidder inde i solen
til regnen er parat til at udfri æblernes råb
jeg giver elve gyldne segl
for en kåbe af iskrystaller og sod
jeg føder den ene sol
stilheden har passet med hajfinnehalse
jeg besejrer alle givne gaver, røverne tog
ud af kagen, imens I talte rynker
jeg finder den anden seddel
der holdt fødderne op som faner
jeg skriver på den elektriske tavle
om alle gaverne mine landsmænd gav
jeg giver hæder til fødte ånder
der ånder gennem nåle i væggen
jeg tænder for radioen og slukker igen
jeg ligger og sover
jeg fylder bøjlerne med gnubbende æsler
jeg trækker riven gennem alvoren
hvor alvorssolen fordamper diesel
jeg toner æonernes nøgler med slutsølvets øjne
jeg flipper hædersstråler over de parate ånder
jeg fylder juleløg i sneens egeløv
jeg trækker river gennem det ydre rum
så senegræsset kan lyse som nerver.
No comments:
Post a Comment