Et sort æg bevæger sig op ad Elfenbenskysten 

det løber langs sømmene i din lomme   

som en ustoppelig malkemaskine 

det løfter de sursøde græsser op i et vist antal sole  

og noget går mod afsvedne mennesker  

for at udfylde Atlanterhavet med æggehvide   

jeg nødpeger en lille vippepind af novembervin 

i midten af havet med samlede ben  

for Lolaos' flamme  

alverdens sludder maver sig op over antennen 

lægger sig øde på dækket med en sagte lyd 

hvis mælet kunne åbne munden 

ville glemslen forsvinde der ind 

hydrametoden måler os op i dånen

imens revnen vokser for en pyramidespids.