Kødøkser rækker
ud efter din åbne skælven
den syge gylp tigger dig om sværdslag
libidomånen kalder
toreadorens kolibri
frem på tungen
alle næser kastes i samme kasus
ruller de mølædte håb
ind i hvert sit HFI-relæ
fantasien åbner
messeveranda i ekkofang
medlemmer mødes
med tungen på essen
når de når nulpunktet
hvor Frankenstein forkalket
tæller deres måger op i tårer
minder hundrede år
om et hængedynd
læg dig så på en madras
af ligustermåneder
næsernes eftermæle siver ved guder
ud over dine fødder i et gletsjertegn
omviklet hver en længsels sorg
smykkes tungt i hvide sjal
Percys hjerte der ikke ville brænde.
No comments:
Post a Comment