Ånden vælger skyggeposen på stakittet
mellem tremmerne finder den dit køn
vær parat, sæben vil udløses klokken nul
berøringsbevægelsen glider
som en geyser over gulvet
hele vejen op.
Alle dine grå skygger
kommer i bølger som sølv
der hvor birkelunden åbner
soldug med sandhedsserum.
Sammenføjninger gået op i limningen
maver sig som sennepskorn
med nordlyssavn fulde af håb
lægger sig til hvile
blot for at lytte så tyst.
Ører hører saltkaret blive fyldt
dage siver som natriumformiat
fra en myretue af mikrobølger
de fysiske beviser er ikke andet
end gadespejl og -kær.
Hallo, jeg suger til mig
morgengryets hanegal
står råt i gennemlyste æg;
nåden dokumenteres
i vores hænders magnetiske ømhed.
No comments:
Post a Comment