På et bjerg af skrald ruger en svane

søen er fyldt med spejle og skår

lad ikke din trøje visne til bjerg 

               bag et fintmasket net

det maritime hyl søger

røllike tin 

  til læbernes fødder 

        fortæller os kister

den fine kur at kæle en bulmeurts hår

i skyggen af Ingemanns grav

må vi ønske os jægerkors 

       til at vugge vore jeg’er

bønfalde hekse at udpege kuber

I tror det næppe for øjet skuer det ikke

en hviskende hjælp kan jo bøje et knæ

når nogen kubistisk kvitter at tjene

det hensygnende ækle en svane ruger  

som et bjerg af skrald.