Du tager glæden ud af alt der knirker og knager
gaverne fylder dit køn
lad glæden være din pausepæl og parasol.
Du bøjer rør ud af hver sætning
og leder masserne den vej
bannerfører for kobberslangens slugt.
Alt det forgangne er tvundet sammen
mågerne flyver baglæns over hver klat
februar kan næsten ikke holde op med at synge.
Du får snart en andens plads
på statuen af kobber
når du står foran Kristusspringet.
No comments:
Post a Comment