Menneskehedsrepræsentanten

Du tager glæden ud af alt der knirker og knager 

gaverne fylder dit køn 

lad glæden være din pausepæl og parasol. 

Du bøjer rør ud af hver sætning 

og leder masserne den vej 

bannerfører for kobberslangens slugt. 

Alt det forgangne er tvundet sammen 

mågerne flyver baglæns over hver klat 

februar kan næsten ikke holde op med at synge. 

Du får snart en andens plads 

på statuen af kobber 

når du står foran Kristusspringet. 

  

Jonathan Meese & Dr. Pounddaddy

 En kunstner skal naturligvis forholde sig til og give respons på den virkelighed han eller hun oplever. Det som jeg synes at se i Jonathan Meeses værk Dr. Pounddaddy, som er en fortolkning af sagnet om roms grundlæggere – tvillingerne Romulus & Remus, oplever jeg set i lyset af et skulpturværk af Rudolf Steiner som en blot og bar detalje - men en detalje som udtryk for noget reelt, som jeg personligt mener, det er farligt at fortabe sig i, for så vidt at den helhed, detaljen er en del af, tabes af syne. Den der ønsker, at se den helhed, som jeg oplever, denne detalje er en del af, kan gå på opdagelse i Rudolf Steiners totalskulptur Menneskehedsrepræsentanten, og der i det underste (rige) af skulpturen genfinde den ovenfor affotograferede væsensbeskaffenhed. Jeg tænker, at det vil være velgørende at se dette væsen sat ind i sin rette åndssammenhæng. Og kan kun håbe, at Jonathan Meese, når han nu kan genkende og begejstres for de store forgangsfigure i tysk ånds- og kunsthistorie - som Wagner og Nietzsche, at han også en dag vil åbne sine øjne for det store i en skulptur som Menneskehedsrepræsentanten; og derved ikke bare blive stående ved sin maniske pastiche af tysk sprog & kunst-militarisme men blive en positivt virkende shaman som fx Joseph Beuys, der virkede ikke kun for Tyskland, men for hele verden.