Jonathan Meese & Dr. Pounddaddy

 En kunstner skal naturligvis forholde sig til og give respons på den virkelighed han eller hun oplever. Det som jeg synes at se i Jonathan Meeses værk Dr. Pounddaddy, som er en fortolkning af sagnet om roms grundlæggere – tvillingerne Romulus & Remus, oplever jeg set i lyset af et skulpturværk af Rudolf Steiner som en blot og bar detalje - men en detalje som udtryk for noget reelt, som jeg personligt mener, det er farligt at fortabe sig i, for så vidt at den helhed, detaljen er en del af, tabes af syne. Den der ønsker, at se den helhed, som jeg oplever, denne detalje er en del af, kan gå på opdagelse i Rudolf Steiners totalskulptur Menneskehedsrepræsentanten, og der i det underste (rige) af skulpturen genfinde den ovenfor affotograferede væsensbeskaffenhed. Jeg tænker, at det vil være velgørende at se dette væsen sat ind i sin rette åndssammenhæng. Og kan kun håbe, at Jonathan Meese, når han nu kan genkende og begejstres for de store forgangsfigure i tysk ånds- og kunsthistorie - som Wagner og Nietzsche, at han også en dag vil åbne sine øjne for det store i en skulptur som Menneskehedsrepræsentanten; og derved ikke bare blive stående ved sin maniske pastiche af tysk sprog & kunst-militarisme men blive en positivt virkende shaman som fx Joseph Beuys, der virkede ikke kun for Tyskland, men for hele verden.

Konditoriet i Lemvig

*

Hans far havde konditori i Lemvig. Når de tyske soldater kom ind for at spise, havde de sommetider nogle letlevende piger med sig. Det ville faren ikke have, så han bad pigerne om at forsvinde. Men soldaterne blev sure og fulgte efter.

(=)

Så ringede den tyske kommandant til bageren, og sagde, om det virkeligt var rigtigt, at han havde bedt soldaterne om at forlade lokalerne. Men faren, der havde gået på den sønderjyske skole, og derfor talte flydende tysk, sagde, at han havde vist nogle piger bort, som soldaterne havde med. Men han havde ikke bedt soldaterne gå; det havde de gjort af egen vilje. Godt så, havde kommandanten derpå sagt.

(=)

Kaj Munk kom ellers altid, og spiste på konditoriet, når han var i Lemvig for at holde foredrag. Men efter, at de tyske soldater begyndte at komme i konditoriet, holdt han ganske op med at komme der.

*