En kunstner skal
naturligvis forholde sig til og give respons på den virkelighed han eller hun
oplever. Det som jeg synes at se i Jonathan Meeses værk Dr. Pounddaddy, som er
en fortolkning af sagnet om roms grundlæggere – tvillingerne Romulus & Remus,
oplever jeg set i lyset af et skulpturværk af Rudolf Steiner som en blot og bar
detalje - men en detalje som udtryk for noget reelt, som jeg personligt mener,
det er farligt at fortabe sig i, for så vidt at den helhed, detaljen er en del
af, tabes af syne. Den der ønsker, at se den helhed, som jeg oplever, denne
detalje er en del af, kan gå på opdagelse i Rudolf Steiners totalskulptur
Menneskehedsrepræsentanten, og der i det underste (rige) af skulpturen genfinde
den ovenfor affotograferede væsensbeskaffenhed. Jeg tænker, at det vil være
velgørende at se dette væsen sat ind i sin rette åndssammenhæng. Og kan kun
håbe, at Jonathan Meese, når han nu kan genkende og begejstres for de store
forgangsfigure i tysk ånds- og kunsthistorie - som Wagner og Nietzsche, at han også
en dag vil åbne sine øjne for det store i en skulptur som Menneskehedsrepræsentanten;
og derved ikke bare blive stående ved sin maniske pastiche af tysk sprog &
kunst-militarisme men blive en positivt virkende shaman som fx Joseph Beuys,
der virkede ikke kun for Tyskland, men for hele verden.
Sunday, 21 July 2019
Jonathan Meese & Dr. Pounddaddy
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment