Showing posts with label Ahriman. Show all posts
Showing posts with label Ahriman. Show all posts

Monday, 14 March 2022

Steiner vs Vaccine:

 


Steiner var ikke decideret og generelt imod vacciner som sådan og han var jo også selv en stor impulsator til skabelse af et væld af nye mediciner og også medicin som skal injiceres. Han mente imidlertid, at et socialt og åndeligt udviklet menneske ingen brug har for vacciner. Men, tilføjer han, hvis der findes miljøer, hvor den sociale- og åndelige udvikling af en eller anden grund er stagneret eller er blevet udhulet, så kan vaccinering blive nødvendig at indsætte som surrogat for den manglende åndelige udviklingsstandard, for at forhindre det, som disse mennesker ikke ved egen kraft er udviklet til at forvandle.

Mht vaccine og afskæringen til det åndelige: så taler Steiner i mange sammenhænge om, at der findes en sådan åndsmagt, der ønsker at afskære mennesket fra den åndelige verden, ja, tilmed at afskære mennesket fra sin egen sjæl. Dette ser dette væsen, denne mentalitet komme mest effektivt i stand, når mennesket så tidligt som muligt og helst allerede i moders hule får afbrudt sin sjælskontakt. For et menneske, der først er kommet til en selvstændig tænkning, er det meget mere besværligt at manipulere med.

Det er i forbindelse med talen om denne åndskraft, at Steiner så nævner, at den nævnte åndsmagt vil impulsere til, at der bliver forsøgt skabt en vaccine, der netop bevirker en sådan sjælsløshed - så tidligt i menneskets liv som muligt.

Det er i lyset af dette, at de sidste to års begær efter at overbevise os om, at vores børn skal vaccineres med en genterapi, de ingen nytte har af og som vi allerede ser skadevirkningerne af, det er i denne skygge forståelsen for de kræfter, som myndigheder og befolkning har været og er grebet af - skal ses.




Sunday, 21 July 2019

Jonathan Meese & Dr. Pounddaddy




 En kunstner skal naturligvis forholde sig til og give respons på den virkelighed han eller hun oplever. Det som jeg synes at se i Jonathan Meeses værk Dr. Pounddaddy, som er en fortolkning af sagnet om roms grundlæggere – tvillingerne Romulus & Remus, oplever jeg set i lyset af et skulpturværk af Rudolf Steiner som en blot og bar detalje - men en detalje som udtryk for noget reelt, som jeg personligt mener, det er farligt at fortabe sig i, for så vidt at den helhed, detaljen er en del af, tabes af syne. Den der ønsker, at se den helhed, som jeg oplever, denne detalje er en del af, kan gå på opdagelse i Rudolf Steiners totalskulptur Menneskehedsrepræsentanten, og der i det underste (rige) af skulpturen genfinde den ovenfor affotograferede væsensbeskaffenhed. Jeg tænker, at det vil være velgørende at se dette væsen sat ind i sin rette åndssammenhæng. Og kan kun håbe, at Jonathan Meese, når han nu kan genkende og begejstres for de store forgangsfigure i tysk ånds- og kunsthistorie - som Wagner og Nietzsche, at han også en dag vil åbne sine øjne for det store i en skulptur som Menneskehedsrepræsentanten; og derved ikke bare blive stående ved sin maniske pastiche af tysk sprog & kunst-militarisme men blive en positivt virkende shaman som fx Joseph Beuys, der virkede ikke kun for Tyskland, men for hele verden.