:::

Der er forskel på at være den forvandlede del af noget og så at være den forhærdede del af noget. Den forvandlede del gavner dig umiddelbart. Imens den forhærdede del kun kan gavne dig her og nu i ganske meget fortyndet form.

  

Steiner vs Vaccine:

 

Steiner var ikke decideret og generelt imod vacciner som sådan og han var jo også selv en stor impulsator til skabelse af et væld af nye mediciner og også medicin som skal injiceres. Han mente imidlertid, at et socialt og åndeligt udviklet menneske ingen brug har for vacciner. Men, tilføjer han, hvis der findes miljøer, hvor den sociale- og åndelige udvikling af en eller anden grund er stagneret eller er blevet udhulet, så kan vaccinering blive nødvendig at indsætte som surrogat for den manglende åndelige udviklingsstandard, for at forhindre det, som disse mennesker ikke ved egen kraft er udviklet til at forvandle.

Mht vaccine og afskæringen til det åndelige: så taler Steiner i mange sammenhænge om, at der findes en sådan åndsmagt, der ønsker at afskære mennesket fra den åndelige verden, ja, tilmed at afskære mennesket fra sin egen sjæl. Dette ser dette væsen, denne mentalitet komme mest effektivt i stand, når mennesket så tidligt som muligt og helst allerede i moders hule får afbrudt sin sjælskontakt. For et menneske, der først er kommet til en selvstændig tænkning, er det meget mere besværligt at manipulere med.

Det er i forbindelse med talen om denne åndskraft, at Steiner så nævner, at den nævnte åndsmagt vil impulsere til, at der bliver forsøgt skabt en vaccine, der netop bevirker en sådan sjælsløshed - så tidligt i menneskets liv som muligt.

Det er i lyset af dette, at de sidste to års begær efter at overbevise os om, at vores børn skal vaccineres med en genterapi, de ingen nytte har af og som vi allerede ser skadevirkningerne af, det er i denne skygge forståelsen for de kræfter, som myndigheder og befolkning har været og er grebet af - skal ses.

Et udpluk af Årstidens sankemuligheder:

 

Agern (egetræets nød til kornkaffe - september-oktober)

Almindelig Kantarel ( svampe juli - november) 

Almindelig Orange Bæger (svampe august til oktober)

Birkespejlsporesvamp ("chaga" svamp, til kaffe/te - hele året)

Blåbær (det er kun nogle år, at blåbærene ikke er helt udsmattede i september, bedste plukketid er oftest i slutningen af juli, men risene og bladene kan stadig bruges til te)

Bog (bøgetræets nød september - oktober) 

Broget læderporesvamp (medicinsvamp  hele året)

Brombær ( bær september-oktober)

Brændenælder (hvis man har slået brændenælderne i løbet af sæsonen har de friske blade i september-oktober og bladene kan bruges som spinat. Hvis ikke man har slået dem, egner bladene sig kun til te, hvis de plukkes i efteråret).

Bukketorn (bær juli-august (planten er giftig))

Cikorierod (rod til kaffe og rod til drivning af julesalat september - december)

Febernellikerod (rod september - oktober)

Fløjlsfod ( svampe september - april)

Grønkål (blad september - april)

Gul Indigo-Rørhat (svampe maj-oktober)

Enebær (bær september-december)

Hassel ( nødder september-oktober)

Havrerod (rod september - marts)

Havtorn (bær september - december)

Hindbær (nogle dyrkede sorter giver bær frem til den første nattefrost).

Hvidløg (juli - oktober)

Hvidmelet gåsefod (blade til 'spinat' september)

Hvidtjørn (bær september - oktober)

Hyldebær (bær september)

Hyben (frugt september)

Hæg (bær september - oktober)

Indisk karse (frø august - oktober, blade ind til frosten)

Jordskokker (knolde september - marts)

Judasøre (svampe - hele året)

Karl Johan (svamp august - oktober)

Korbær (bær juli - oktober)

Kvæder (frugter august - oktober)

Kæmpe Natlys (blomster juli - oktober)

Løvstikke (rod, MEGET opkvikkende, september - marts)

Maghoniebregne (bær til snaps og marmelade september-oktober)

Morbær (frugt august - september)

Mosebølle (bær august - september)

Multebær (bær august - september)

Mælkebøtte (rod september - marts)

Navlepigsvamp (svampe  september til første nattefrost)

Netstokket Indigo-Rørhat (svampe juni-november)

Paradisæbler (frugt september - oktober)

Pastinak (rod august - marts)

Porre (blad/stængel august - marts)

Peberrod (rod august - marts, men faktisk kan roden høstes på alle tider af året, så længe jorden er frostfri)

Pigsvampe ( Alm. Pigsvamp - svampe august til første nattefrost - i lange tøvejrsperioder kan de findes igen)

Pors (blade maj - oktober)

Punktstokket Indigo-Rørhat (svampe juli - november)

Rensdyrlav ( lav hele året)

Rosenkål (bladrosetter september - maj)

Røllike (blomst maj - oktober)

Rønnebær (bær september-oktober)

Rød-gul Pigsvamp (svampe august til første nattefrost)

Sargents æbler (frugt september - oktober) 

Senegræsrødder ( rod hele året ) 

Skovgaltetand ( knolde oktober - marts)

Slåen (bær oktober til lige efter den første frost, plukker man dem inden frost, kan det anbefales at fryse bærene, da de først udvikler sødme efter at have fået frost.)

Sortblånende Rørhat (svampe juli-oktober)

Sortrøn (Surbær/Aronia bær   august - oktober)

Spansk kørvel (rod september - marts)

Skovfyr (nåle - hele året)

Skozonerrod ( rod oktober - marts)

Svovlporesvamp (chicken of the woods - maj - oktober)

Tang (hele året)

Tormentil (rod september - maj)

Tragtkantareller ( svampe august til første nattefrost)

Tranebær (bær november - januar)

Trompetsvamp (svampe august - november) 

Tueporesvamp (mad- og medicinsvamp   august til januar)

Tyttebær (bær september-oktober, blade plukkes gerne tidligere. Tyttebærblade bliver nærmest sorte ved tørring og er Nordisk Te.

Valnød (nødder august - september)

Vilde æbler ( frugt oktober)

Vinbrombær (bær august-september)

Vårmusseron ( svampe marts-maj)

Ægte Kastanje (nødder  oktober - november)

Østershatte ( Alm. Østershat svampe efterår-vinter).

FORSØGSKANINER: }{ }{ }{