Showing posts with label forvandling. Show all posts
Showing posts with label forvandling. Show all posts

Friday, 1 September 2023

:::



Der er forskel på at være den forvandlede del af noget og så at være den forhærdede del af noget. Den forvandlede del gavner dig umiddelbart. Imens den forhærdede del kun kan gavne dig her og nu i ganske meget fortyndet form.




  

Saturday, 26 February 2022

---

 

" Når vi ikke længere er i stand til at ændre en situation, bliver vi udfordret til at ændre os selv "

 Viktor Frankl

Tuesday, 6 July 2021

Stadier på vejen

 

Sjælen har fået sin snehvidevaccine;  nu venter vi bare på, at de snubler som lemminger i deres glaskister.

Men på den lange bane er ingen fortabt, når den lange bane blot strækkes laaaaangt ud over dette ene liv.

Der er intet, der forgår; det ser blot sådan ud; alt er i evig forvandling.

Inde i *kødposerne* bor der jo myriader af væsener og indeni dem bor der atter myriader und so weiter ned ad og tilsvarende for os opad. Disse myriader af væsener forsvinder jo ikke, også de har en evig eksistens.

For os ser det ud til at en ballerina forsvinder, når hun eller han forlader scenegulvet og glider om bag forhænget blot for at klæde om til en ny rolle og glide ind fra venstre som Ofelias højre øjenbryn. Det hele handler om kostymeskift. Når vandet går fra frossen til flydende, så er vandmolekylerne også et øjeblik ude i omklædningsrummet - tilsvarende når vandet går fra flydende til dampluft, mellem flydende og damp er vandet et øjeblik ud og klæde om.

Når alle de mikrovæsener, der bor i et makrounivers, oplever at makrouniverset kulminerer og ikke længere tjener det formål mikrovæsenerne lever i, så bliver nævnte mikrovæsener modne for den store forvandling. Det er der ingen, der behøver at sørge over, for makrovæsenet higer kun efter at få en ny for makrovæsenet egnet hylde. Noget andet er det, når makrovæsenet pludselig før tid rives ud af sin livsbane. Det er jo en katastrofe for alle mikro, mellem- og makrovæsener. Og vi græder, når vi oplever dette fordi vi græder med universet, fordi et formål aldrig kom til sit fulde potentiale. De tårer græder vi for andre. Imens andre glædes over hver hjemvendt. Og klodevæsenet saliggøres over at få ungdomskræfter foræret.

Men når vi græder for et menneske, der har opbrugt sin kropslighed og moden af alder og erfaring kun ønsker sig videre på den næste lange rejse, så græder vi kun for os selv, så græder vi kun af selvmedlidenhed og egoisme.

Men et menneske sørger også, fordi det kan være så meget vokset sammen med et andet menneskes tone, at det føler, at det er en del af dets eget legeme, der rives bort.

Et menneskes tone er det liv, der svinger i det menneskes hele.

 

Tuesday, 24 December 2019

Julenat





Midt i alle verdens sorger står ønsket om Kristi fødsel i hvert eneste menneskehjerte; der findes ikke den jordemoder for hvem denne opgave kunne være mindre vigtig end den daglige omgang med sædefødsler og alt der tilhørende. Det barn du igen skal blive, måler dig ikke på din tro, magt eller rigdom men på dine handlinger over for selv de mindste skabninger og dermed overfor hele jordens klode, så længe du lever. Kristningen af naturen er det store, vi står overfor. De mægtige naturkatastrofer, som pågår og kun vil øges, er ikke alene en virkning af menneskehedens amoralske grådighed, men er også bevidning af en klode under radikal forvandling.




Wednesday, 18 November 2015

HELLIGT




Hvis noget ikke længere er helligt
så er det almindeligt
og når noget er almindeligt
hvordan skal ekstase
da være mulig
når ekstase ikke længere
er mulig
kræver livet indre forvandling
og sublimering
på den måde bliver noget atter
helligt
og endnu engang bliver
ekstasen mulig
ved den blotte berøring
eller undladelse af netop det
så bliver det en mulighed
så bliver et kys
ikke kun et symbol
men også en tilstand
et forhold til verden
som et helligt du
bliver du til:


Saturday, 27 February 2010

*
Kriminalitet er udtryk for kreativ energi, der ikke er kommet imøde på den rigtige måde.
*