~

Under alle lagene er der stadig dine hår. Lagene er selv en slags hår, du svinger som skumsprøjt. Eller de er stingene, der udgør det sår, du er. Men de er også musik og den sæd slædehundene får til at eksplodere af glæde. Ved roden af hver regnbue synger en hval, selve roden er den krigsmaling af ild som befrugter dig. Den spilkogende olie gør dig til opdrift inde i bihulernes katedral.

~

Alt, der er slædehunden fremmed, skal holde sig under 66. breddegrad. Dette negativ svunget over fjorden. Er det regnbue. Er det hval. Eller er det slædehundens spring. Slædehunden kan aldrig skrives i ental. Glæden er sne krystallers jubel. Selv en lille ø kan være hjerte. Farverne fylder dit øje i mørket og raketsæden iler forud som en rotte længe tortureret i kloakgas, når den endelig stryger til himmels i et nødblus foran din slæde. Her sidder skelletter i varderne og grubler. Små bidder af hverdag gemt til senere liv. Kun en lille dråbe skal der til for at ændre din kurs.




 

At genfinde sin slægt i en andens skrift:

Den islandske befolkning rummer et fåtal af klodens befolkning; så fåtallige er de, at én nulevende hovedgren af mit stamtræ udgør omkring en procentdel af den samlede nuværende islandske population. Måske dét er årsagen til, at jeg, når jeg læser islandske forfattere, let kommer til en oplevelse af at åbne min slægts bog. Sådan er det fx meget udpræget og især med forfatteren Jón Kalman Stefánsson og hans romantriologi: HIMMERIGE OG HELVEDE, ENGLENES SORG og MENNESKETS HJERTE. Ikke bare udspiller begyndelsen af fortællingen sig på den egn hvor fra min slægt stammer, men selve tidsrammen og en lang række personnavne og handlinger stemmer overens med personer og handlinger som var og foregik omkring min oldefar Hannibal. Enkelte navne er lavet en anelse om, og nogle forløb er lidt anderledes. Min oldefar blev gift meget ung med sin udkårne Gudrun, som var syv år ældre end han. Faktisk måtte han løse kongebrev for at blive gift. I Jón Kalmans fortælling bliver den person, hvor om det hele kredser, konsekvent benævnt 'drengen'; drengen er forelsket i en pige, der hedder Gudrun, men i Kalmans version får drengen blot ikke sin udkårne. Min oldefar havde en meget nær ven som hed Boas, denne ven døde på tragisk vis fra ham. I Kalmans fortælling synes der at foregå noget lignende, idet vennen dog her hedder Bardur.  Oldefar Hannibals far døde, da Hannibal var 6 år gammel; Kalmans ’dreng’ har også mistet sin far, da han var seks år. Sådan er der flere hændelser, som forekommer lidt for hyppige til blot at kunne betragtes som absolut tilfældige. Kalman skriver på en på en gang meget poetisk rørende og detaljeret måde, og jeg kan varmt anbefale at læse hans bøger.

:

"De som forstår faren ved propaganda, insisterer på at høre begge sider af historien.

De som er ofre for propaganda, insisterer på at holde sig selv for ørene." 

Brian Fløe

 

:

Den fjerneste fortid er lige så uforståelig for nutiden, som nutiden (dvs.. fremtiden) var det for den fjerneste fortid.

~

 Fremtiden er en ulv i fåreklæder, der som en sort orkan tårner sig op i horisonten. En løftet pegefinger over slædehundens glæde. Slædehundens tærskelvogter: Halvt ulv halvt får. Bugtens hjerte ringler som en bjælde fra dens pandebrask. Dét er på slædehundens side, også selvom den ikke skulle vinde den forestående kamp.

~

Sæden er romanen, du kalder midt i en snestorm. Den gør hele bugten svanger med messende sang og hyl. En bleg tåge i det nederste hjørne af din dragt åbner ved nærmere eftersyn sit grønne fjæs. Slægten er en elastisk bug, slædehundene jublende bestormer. Den sorte tunge af sammenpresset regn og hvalspæk når fra fødderne op til selvomsluttet grimasse. Ensomheden har ingen anden skærm end himlens blå, bugtens blå, altings blå blå længsel. Hjertet er strubens regnbue af luftballon. Dybet hæver sig i emblemer af krum hals.

~

Fragmenter af snekrystaller forstørret til dæmoner. Sådan kalder vi alt, der er skabt af lige dele uhyre og musik. Hele bugten er et gadekryds svunget med hvalers kraft. Selv slædehundene mærker åndehullet som en regnbue i nakken.

~

Ind i den hvide flade flæber farverne i spiraler. Himlens mange totemdyr er igloens tegnepapir. Hundene ånder jernbanespor i luften. Sæden kører på skinner og eksploderer inde i hovedet. Det er sådan vi griner med afsæt i bål. Det er sådan vi skraldgriner i bugten, så hele fjorden gungrer.

~

Sædens udspring bliver slugt af dybhavsskellettet.

Als gremo inuh tåwcy faub zveg hurn gap ykol

ømist fub dech zunk aumoch halt viegs fæd

ynb mosch wauk trug zil denvoch

bakwætsch aufmeigti hål pecusolek invuchwa aubreit samsa nedhig blukzom auneir lustschem hybgol unrach stedmeip luzh boa-vrausky soll fechtduss eischwuff in mazer

trusch bautgehob gregor blick rumfstazzyb wøgenop aud blech scham zlop wæri neigef

udal hvæss byrgwøt audre seisch lafkon bimgæwa zutlok schaul ryczu vam beisehys lirtab gumpf bochwas 

yndbek æltgauf reisschiv

ømzup anolyt fychjuck aubschir demang sæzub pok huf jeldim autweiss

ynk barzubeut vomich wælschaug fryhez damø urlauft votterl zybeib sid heim tyck wuffelgyb

pee bab pee bab pee bab

vop maubar zudrys schøkt cheg anzhuf islælaub

eimda yrft echjau unbig dawsch vorlåf imst eizu

gæhy nersa wokyb tickmul zeigæng horwas byne dwich gålam vobtau vuh eiwiss mølsch yttlau ruhzver gaschlei fojub mysge wart lunå tayck grater stinuw kak peiligor wæs ymf azteid jabaup gesunber hætyf azoor krak jub jub jub tiiiiiii riiiiiiiii leisich beig whud fa økvasch siep ortig ymb fawud vielon ersch kyhd sbiel untz miep dawof ørmli nutaug bick deuz ømich neghat ausfyr worklæ besch nidum afzak tehsch olgy wædrunk daussi zmet  bug lærunf davok spiem glauf wah kotty schwab regief wasund klomit ybs diesch wesreg otni ohbauch dugref timys olæstau pachun shog zwil: 

Belain te inkreeniida famunkl 
gif to arrr femme te meen 
des so tigilra nordron:

En stemmeslugers fejle trin:

Det er fint, at der bliver sat fokus på skalten, valten og direkte svindel med EU-midler. Er jagten på Morten Messerschmidt så noget, jeg jubler over, næ, det er det ikke. Fænomenet - misbrug af EU-midler er bestemt ikke noget Morten Messerschmidt ene mand har opfundet. Hans eventuelle dobbeltmoral i den henseende er naturligvis dybt kritisabel. Og det er jo ikke uden grund, at hans parti vælger nu, at påbegynde en tilbagebetaling. Men den stærke fokus på lige ham, Søren Espersen og det parti, han tilhører, lugter langt væk af, at der i apparatet er et ønske om, at stække en stor EU-kritisk stemmesluger. Jeg er af den overbevisning - at langt grovere svindelnumre har passeret, uden at et øjenbryn er blevet løftet.

Den eneste lille snert af fryd, som jeg i den forbindelse har følt, er, at Messerschmidts tilbagevenden til den hjemlige scene givet kan give store skvulp i de indrigspolitiske stormtroppers andedamsglas, når han som mulig fortsat stor stemmesluger bliver den mest synlige trussel mod det indvandrehadske partis interne magtstruktur.

(Hvem skal muren mellem os og de døde egentlig beskytte. Måske mest de døde. De skal vide, de ikke kan gå baglæns, at de skal give slip. Men i de korte sprækker, der opstår, samler vi brevene op - i form af den afdødes flygtige aftryk af sin skikkelse, som den blev husket og her genset som en fremmed og pludselig besked.)

ARNE HERLØV

ARNE HARLOV

ARNE HORLEV

ARNE HIRLAV

ARNE HURLYV

ARNE HØRLÆV

ARNE HÆRLUV

ARNE HÅRLIV

I protest har jeg pisset et Y i mosset på rullestenen:

Både til at fragte mennesker over det brune hav:

Bigger fish: Shaved fish:

Samtidens mennesker synes overordnet og hver især grebet af tanken om, at større er bedre. Sjovt nok er der altid noget, der skal blive mindre af, for at noget kan blive større, der er altid noget, der skal spares væk. Som regel er det sjælen, der bliver sparet væk. Eller det svageste led, som tilhængerne af sammenlægninger ville udtrykke det. Den reduktionistiske og materialistiske tankegang er i fokus. Er det bedre ved det større, at sjælen forsvinder ud af foretagendet. Når først sjælen er løst, så er vi mere frie til at rage endnu mere sammen? Nej, vel er vi ej frie; slavebundne, det er hvad vi er - til en tankegang, der ønsker at udslette det individuelle men ikke i en broderskabets ånd. At gøre mennesket til periferi for materiel velstand er at reducere det menneskelige til noget maskinelt. At reducere det sociale til et fragment.

Kage:

Man må mene om en kages udformning, hvad man vil, det forbliver i synsvinklen smag og behag. Men det er ikke fair konkurrence, når der rent teknisk BAGETEKNISK er konkurrenter, der laver dårligere håndværk, så går sådan et program jo hen og bliver et rigid og en-øjet kønspolitisk projekt, der ikke længere handler om at bage, men om at have de i programværternes øjne rette kønspolitiske holdninger.

At man bager en lyserød babykage beregnet til et hetero-normativt polterarbend, jamen det er jeg jo helt enig i ville være et usædvanligt valg; om man gør det som mand til et homo-polterabend, det skal jeg derimod ikke gøre mig klog på; men for at kunne disses helt ud af dysten som den ringeste bager på holdet, så må man også være den ringeste, og der mener jeg så ikke, at en i dommernes øjne misforstået kategori-opfattelse kan veje så tungt, når ellers den pågældende kage ud over dén brist, jo sådan set ikke var så ringe endda (er kagen overraskende, original, utraditionel, godt udført - smager den godt, er konsistensen i orden, er der brugt særlige ingredienser, er den bagt fra bunden etc etc etc), og de andre opgaver NB jo blev løst pænt over bundlinjen. At der så var en homoseksuel mand med i forrige program, vedrører jo ikke dét fedt, for dén mand blev ikke grebet i kategori-forvirring, men var faktisk ret klassisk i mange af sine valg. Og fik heller ikke stillet som opgave at stinke af mande-hørm.

Jamen hele præmissen er vel egentlig helt af sporet i forhold til, at det handler om kager. Jeg lavede engang en lagkage til en piges fødselsdag. Hendes advokat-mor kom til fødselsdagen og hendes kærestes arbejder-forældre kom også til fødselsdagen. Lagkagen havde jeg lavet af bunde, hvori der var en del hakkede mandler, og fyldet var udover flødeskum alverdens frugter og vilde bær. Advokat-moren nippede til kagen og var ganske tavs, men arbejder svigerfaderen brød tavsheden ved at slå mig skvaldrene på skuldrene med ordene: DET ER SGU EN RIGTIG MANDFOLKELAGKAGE! Jeg blev den gang noget forbavset, for jeg tænkte jo, at jeg havde kreeret en lagkage med rigtig mange fine smagsnuancer. Udtrykket MANDFOLKELAGKAGE er jeg dog den dag i dag i tvivl om, hvorvidt det var en ros eller blot en konstatering angående kagens eksplosive natur. Hvis det havde været i Rusland, havde de vel sagt, at her har du sgu bagt EN RIGTIG PUSSYRIOTKAGE!.

Bundløs kage med masser af gummicreme på raketten, så blir det nok ikke mere TOMOFFINLAND:

:

Dannebrog bliver afbrændt på film. Dannebrog blev afbrændt på film. Og i går var det d. 2. oktober 2016. Det er længe siden, de hellige køer blev slagtet. Dannebrog blev engang afbrændt på film. Dannebrog blev én gang afbrændt på én film. På én eneste film ser vi Dannebrog blive afbrændt igen og igen. Krisen består i, at et flag bliver afbrændt og at vi ser det blive afbrændt igen og igen på en film, som hvem har lavet, som hvem har filmet. Dannebrog afbrændt er guld værd. Ét flag er nok til at fylde urnen med en hel nations askegrå retning. Dannebrog er guld værd. Dannebrog er længe savnet. Most Wanted Dead Or Alive. Dannebrog faldt ned fra himlen i en dansk by. Dannebrog har ingen stjerner men et helt hvidt kors. Dannebrog faldt helt selv ned fra himmelen. Dannebrog faldt ned fra himlen over Talin. Dannebrog er Gud, Konge og Fædreland. Dannebrog er hvid biskop på rød konge. Det næste træk er et frisk pust gennem interneringslejren. Dannebrog er aske på dit nyfødte bryst. Dannebrog er lige ved at besvime og berører kisten før dine tre skovlfulde jord. Dannebrog lægger sig til hvile og lægger DIG til hvile; du gjorde det godt, så vidt vi ved. Dannebrog skal nok holde dig varm, du arme landssoldat. Dannebrog er ingen rød løber eller ildsprudlende drage eller så og så mange jomfruer i det grønne. Dannebrog er en borg på en meget lille ø i et kulsort hav. Dannebrog er bestemt til fest. I tusindtal svimler de ud af en lurblæsers mund. Dannebrog er Absalon og kongerækken helt ned til Odin fra Asabadjan og Thor fra Tyrkiet. Dannebrog svævede længe over vandende før det endelig faldt herned. Dannebrog er en myte, du ikke kan brænde. Kun på film.