Det er fint, at der bliver sat fokus på skalten, valten og
direkte svindel med EU-midler. Er jagten på Morten Messerschmidt så noget, jeg
jubler over, næ, det er det ikke. Fænomenet - misbrug af EU-midler er bestemt
ikke noget Morten Messerschmidt ene mand har opfundet. Hans eventuelle
dobbeltmoral i den henseende er naturligvis dybt kritisabel. Og det er jo ikke
uden grund, at hans parti vælger nu, at påbegynde en tilbagebetaling. Men den
stærke fokus på lige ham, Søren Espersen og det parti, han tilhører, lugter
langt væk af, at der i apparatet er et ønske om, at stække en stor EU-kritisk
stemmesluger. Jeg er af den overbevisning - at langt grovere svindelnumre har
passeret, uden at et øjenbryn er blevet løftet.
Den eneste lille snert af fryd, som jeg i den forbindelse
har følt, er, at Messerschmidts tilbagevenden til den hjemlige scene givet kan
give store skvulp i de indrigspolitiske stormtroppers andedamsglas, når han som
mulig fortsat stor stemmesluger bliver den mest synlige trussel mod det
indvandrehadske partis interne magtstruktur.
No comments:
Post a Comment