~

Sæden er romanen, du kalder midt i en snestorm. Den gør hele bugten svanger med messende sang og hyl. En bleg tåge i det nederste hjørne af din dragt åbner ved nærmere eftersyn sit grønne fjæs. Slægten er en elastisk bug, slædehundene jublende bestormer. Den sorte tunge af sammenpresset regn og hvalspæk når fra fødderne op til selvomsluttet grimasse. Ensomheden har ingen anden skærm end himlens blå, bugtens blå, altings blå blå længsel. Hjertet er strubens regnbue af luftballon. Dybet hæver sig i emblemer af krum hals.