Samtidens mennesker synes overordnet og hver især grebet af
tanken om, at større er bedre. Sjovt nok er der altid noget, der skal blive
mindre af, for at noget kan blive større, der er altid noget, der skal spares væk.
Som regel er det sjælen, der bliver sparet væk. Eller det svageste led, som
tilhængerne af sammenlægninger ville udtrykke det. Den reduktionistiske og
materialistiske tankegang er i fokus. Er det bedre ved det større, at sjælen
forsvinder ud af foretagendet. Når først sjælen er løst, så er vi mere frie til
at rage endnu mere sammen? Nej, vel er vi ej frie; slavebundne, det er hvad vi
er - til en tankegang, der ønsker at udslette det individuelle men ikke i en
broderskabets ånd. At gøre mennesket til periferi for materiel velstand er at
reducere det menneskelige til noget maskinelt. At reducere det sociale til et fragment.
Sunday, 9 October 2016
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment