Janus mønterne

I samme åndedrag som det koster mennesker deres danske statsborgerskab at have ført husholdning eller født børn for medlemmer af islamisk stat, hylder de danske medier de samme (før så uglesete bandit-)mennesker og deres leder Hayat Tharir al-Sham som noget nær frihedshelte. Det synes rent logisk at halte som sammenhængende fortælling. Danmarks Radio og de fleste danske medier er (ikke overraskende for overtegnede) ved at udføre ren og skær HVIDVASKNING af intressanterne og de bagved liggende aktøre i, hvad der i øjeblikket - uden den mindste mediebevågenhed fra de nævnte danske medier - foregår i Syrien, hvor intelligensiaen i øjeblikket bliver jagtet og slagtet. 

 

En stemmeslugers fejle trin:

Det er fint, at der bliver sat fokus på skalten, valten og direkte svindel med EU-midler. Er jagten på Morten Messerschmidt så noget, jeg jubler over, næ, det er det ikke. Fænomenet - misbrug af EU-midler er bestemt ikke noget Morten Messerschmidt ene mand har opfundet. Hans eventuelle dobbeltmoral i den henseende er naturligvis dybt kritisabel. Og det er jo ikke uden grund, at hans parti vælger nu, at påbegynde en tilbagebetaling. Men den stærke fokus på lige ham, Søren Espersen og det parti, han tilhører, lugter langt væk af, at der i apparatet er et ønske om, at stække en stor EU-kritisk stemmesluger. Jeg er af den overbevisning - at langt grovere svindelnumre har passeret, uden at et øjenbryn er blevet løftet.

Den eneste lille snert af fryd, som jeg i den forbindelse har følt, er, at Messerschmidts tilbagevenden til den hjemlige scene givet kan give store skvulp i de indrigspolitiske stormtroppers andedamsglas, når han som mulig fortsat stor stemmesluger bliver den mest synlige trussel mod det indvandrehadske partis interne magtstruktur.