Assad og giftgasteateret

 

Søren Wegner oplister 11. februar 2023 på sin daværende facebook profil (som siden sandsynligvis er blevet hacket) det kronologiske forløb omkring stormagters og terrorgruppers indvolvering i giftgasangrebene på befolkningen i Syrien.

Søren Wegner: 

"En oversigt over temaet "giftgas" hentet fra min Syrien-research:

4. december 2012: Fragmentarisk ledede Free Syrian Army (FSA) er på hælene i hele Syrien. Dette falder 'tilfældigvis' sammen med, at amerikanske satelitter angiveligt opdager, at Syriens regering producerer saringas.

19. marts 2013: Syrien rapporterer om et omfattende klorinangreb mod soldater i Khan al-Asal, en forstad til Aleppo. Det britisk finansierede SOHR siger, at Syrian Arab Army (SAA) kommer til at ramme sig selv. 26 dør, heraf 16 soldater. Senere viser det sig, at gassen, der bruges, bærer samme specifikke markører som den gas, der beviseligt benyttes af Liwa al-Islam i Ghouta i august 2013.

Dagen efter angrebet beder Assad FN om at sende et uvildigt hold for at undersøge brugen af giftgas, mens NATO uden videre placerer skylden hos Assad. Obama gør sin "røde linje" kendt for alverden. Også Putin advarer Assad mod at bruge kemiske våben, da han vil miste Ruslands støtte, hvis han gør det.

6. maj 2013: FN's chefundersøger Carla Del Ponte slår fast, at giftgasangrebet ved Khan al-Asal (19. marts) blev udført af (Jabhat) Al-Nusra, også kendt som syrisk Al-Qaeda.

30. maj 2013: Tyrkisk sikkerhedspoliti rapporterer om et fund af en 2 kg's beholder med saringas beregnet på en bombe. Fundet sker efter at have stormet tolv Al-Nusra-medlemmers hjem.

7. august 2013: En stor gruppe børn kidnappes af Al-Nusra i Latakia. De samme børn identificeres siden af forældre blandt de mange påståede ofre for giftgasangrebet i Ghouta 21. august.

13.-14. august 2013: Stor mødetravlhed blandt qatarske, tyrkiske og amerikanske efterretningsofficerer i Tyrkiet samt tropperokader og andre hastige forberedelser blandt pro-tyrkiske militser, der bedes gøre klar til amerikanske bombninger, indikerer forudviden om giftgasteatret i Ghouta ugen efter. En særlig Facebookside under navnet "Abu Hamza from Duma" slås op. På siden beskrives forberedelserne til en sidste, afgørende overraskelse for Syriens regering. Beskrivelsen flankeres af et billede af (Liwa al-Islams, senere Jaish al-Islams leder) giftgasexperten Zahran Alloush, sammen med pro-tyrkiske militsledere. Militserne i Syrien forsikres om store, snarlige våbenleverancer. Tropperokaderne fortsætter med forøget aktivitet i dagene omkring d. 21.-23. august.

19. august 2013: Over 50 lokale oppositionsfolk deserterer i Ghouta, og mange af dem går over på SAA's side i kampen mod islamisterne, som de fordømmer for deres forbrydelser mod lokalbefolkningen, mens de samtidig erkender, at Assad er den reelle beskytter af folket og dets interesser.

21. august 2013: Mens FN's våbeninspektører pakker kufferterne ud på hotellet i Damaskus, rammes forstaden Ghouta af et fingeret giftgasangreb, der straks forsøges smøret af på Assad. Lækkede (og derpå hastigt 'bogbrændte') emails fra militære kilder viser, at Tyrkiet leverer gassen, der er købt i UK for saudiske penge.

Blandt 'ofrene', der 'behandles', har mange ifølge øjenvidner fået deres hals skåret over. Andre øjenvidner fortæller, at Liwa al-Islam (det senere Jaish al-Islam) og Faylaq al-Rahman slås indbyrdes, og at Liwa al-Islam efter kampene spreder ligene på jorden, frigiver tåregas og begynder at filme. Lederen af Liwa al-Islam, Zahran Alloush, er netop specialtrænet i anvendelsen af kemiske våben.

Ialt 1.458 hævdes at blive dræbt, men højest 500 døde bekræftes. De mange påståede børneofre viser sig senere at hidrøre fra en større kidnapningsaktion begået af Jabhat Al-Nusra i det nordlige Syrien samt aldrig at have været i Ghouta, idet de bliver holdt fangne i byen Selma i Latakia.

Gassen brugt mod soldater i Khan al-Asab d. 19. marts bærer samme særlige markører som gassen i Ghouta, hvorfor den beviseligt kommer fra samme kilde. Senere viser ballistiske undersøgelser, at raketterne med gassen umuligt kan være affyret fra SAA-positioner, men kun være kommet fra områder besat af Liwa al-Islam.

24.-25. august: Yderligere tre gasangreb rammer hhv. Jobar og Saraqueb (d. 24.) og Ashrafiah Sahnaya (d. 25.). Ofrene er SAA-soldater (i Jobar og Ashrafiah Sahnaya) og civile (i Saraqueb). Syrien beder straks OPCW om at undersøge angrebene for at få fastslået skylden.

14. september 2013: USA og Rusland enes om en aftale, hvorved Syrien sender sine lagre af giftgas til destruktion. Sidste sending forlader Syrien ombord på det danske fragtskib Ark Futura i juni 2014.

22. november 2013: Under et Atlantic Council-møde i Ankara godkendes ISIS' januar-invasion af Syrien. Oprindelig er det meningen, at det skal ske i 2013, men det udsættes, da UK's parlament ikke godkender en bombning af Syrien efter giftgasteatret i Ghouta i august. Oplysningerne, der fremkommer i juni 2014, stammer fra en whistleblower fra inderkredsen omkring Libanons PM Saad Hariri.

21.-25. december 2013: Et storstilet angreb (forløbende over fem dage) på et syrisk giftgasvåbenlager udenfor Damaskus forpurres. Angrebet, der kommer mens våbnene forberedes til transport ud af landet til destruktion, udføres af Liwa al-Islam anført af Zahran Alloush. Det er ikke hverken første eller sidste gang, anlægget forsøges stormet af den belejrende milits.

Angrebet forøger Syriens bestræbelser på at komme af med giftgassen, før den falder i hænderne på skruppelløse terrorister som den mangeårige saudiske agent Zahran Alloush. I 1990'erne er Alloush del af et saudisk terrornetværk i Syrien, indtil han arresteres. Han er blandt de, der løslades, da Assad (efter pres fra FUKUS) giver amnesti til en stor gruppe 'politiske fanger' 31. maj 2011. Han ophøjes straks efter FSA's dannelse til militær leder af FSA's Sydlige Front, hvis fokus er Damaskus.

I juli 2012 står han bag det højt profilerede selvmordsbombeangreb i Damaskus, der bl.a. dræber Syriens forsvarsminister. I august 2012 rapporteres hans milits at stå bag grusom tortur af syriske civile i Douma. Dertil findes der fra samme måned øjenvidneskildringer, der beretter om massehenrettelser, hvor Alloush' milits skærer halsen over på store grupper af fanger, og videoer, hvor han efterfølgende beskylder SAA for udæderne. Senere advokerer han selv på video for tortur af fanger og for henrettelser af samme karakter.

Efter giftgasteatret i Ghouta i august 2013, som han beviseligt står bag, og USA's manglende vilje til at bombe i september, laver han en formel alliance med de andre islamistiske militser i området, inkl. Jabhat Al-Nusra.

Alloush dør under en syrisk antiterror-operation 25. december 2015. På det tidspunkt har militsen skiftet navn til Jaish al-Islam. Hans afløser bliver broderen Mohammed Alloush - en shariadommer berygtet for henrettelser ved fald fra hustag - som NATO ved diverse 'fredsforhandlinger' siden bruger som sit gangbare alternativ til Assad som Syriens fremtidige leder.

12.-30. april 2014: Otte angreb med klorin finder sted mod tre landsbyer i Hama og Idlib i det nordvestlige Syrien. Angrebene rammer landsbyerne Talmanes, Al-Tamana og Kafr Zeita. I maj bliver OPCW's hold angrebet, da man forsøger at tilgå gerningsstedet i en af byerne. OPCW bekræfter angrebene i september og beskriver i sin rapport (12. februar 2015) angrebene som "systematiske og gentagne".

23. juni 2014: OPCW melder, at de sidste 8% af Syriens giftgaslager fra havnen i Latakia - ombord på det danske fragtskib Ark Futura - er blevet sendt til destruktion i Italien.

16. marts 2015: To videoer oploadet på YouTube af de Hvide Hjelme forgiver at vise et redningsforsøg af tre babyer efter et påstået giftgasangreb, som hævdes begået af SAA. Da svenske læger på opfordring har set videoen igennem, konkluderer de, at hvis babyerne ikke allerede var døde (hvilket de synes at være), så ville de Hvide Hjelmes "bizarre" behandling af dem uden tvivl have slået dem ihjel.

16. marts - 20. maj 2015: Al-Nusra bruger klorin ifm. med seks forskellige angreb i det nordvestlige Idlib. Dette bekræftes med "stor sandsynlighed" af OPCW i november. Hidtil har Human Rights Watch uden videre beskyldt regeringen for angrebene, der hævdes fremført med tøndebomber.

21. august 2015: ISIS bruger sennepsgas under kampe i Marea i Aleppo-provinsen. OPCW bekræfter i oktober, at der er brugt sennepsgas af en ikke-statslig aktør. Angrebet sker med mortérgranat affyret fra et ISIS-besat område og rammer et hus med civile, der siden behandles af Læger uden Grænser på en nærliggende klinik.

29. oktober 2015: OPCW bekræfter, at der i forbindelse med kampe i Marea i Aleppo-provinsen (21. august) er blevet brugt sennepsgas fremført med en mortérgranat af en ikke-statslig aktør, der viser sig at være ISIS. Samtidig bekræftes det via en sideløbende undersøgelse, at Al-Nusra har brugt klorin ifm. med seks forskellige angreb i Idlib (16. marts - 20. maj).

5. december 2015: Efter et læk af en fortrolig kriminalrapport, hvoraf det fremgår, at den tyrkiske regering beviseligt støtter ISIS og forsyner dem med giftgas købt i Europa, samt at CIA og amerikanske specialstyrker træner ISIS og Al-Nusra i brugen af giftgas, adresserer den tyrkiske parlamentariker Eran Erdem dette i parlamentet. Både Erdogans søn, Necmettin Bilal Erdogan, og hans svigersøn, Berat Albayrak, er impliceret i skandalen. Erdogan svarer arrigt igen med beskyldninger om landsforræderi.

25. december 2015: Zahran Alloush, den giftgaskyndige leder af Jaish al-Islam og manden bag bl.a. den fingerede Ghouta-giftgasmassakre og overfaldet på Adra ved Damaskus i hhv. august og december 2013, dræbes i et luftangreb ifm. en syrisk antiterror-operation. Kort forinden anklages han af rivaliserende militser i Østghouta for at have stjålet over $12 mio. fra militsernes fælleskasse.

7. april 2016: Et klorinangreb rammer det kurdiske kvarter Sheikh Maqsood i Aleppo. 23 dør og over 100 såres. Jaish al-Islam indrømmer at være ansvarlige for angrebet.

2. august 2016: Den tjetjenske Al-Qaeda-milits Nour al-Din al-Zinki, som USA betragter som "moderate oprørere", affyrer ifølge russiske kilder granater med giftgas i Aleppo.

4. april 2017: Khan Sheikoun danner ramme om et falsk giftgasangreb, hvor man giver russiske fly skylden. De Hvide Hjelme deltager i opsætningen og mediedækningen på jorden. Der er dog adskillige afslørende uregelmæssigheder ifm. 'angrebet':

På Twitter fortælles om hændelsen, før den officielt har fundet sted, og  hændelsen finder sted, før de russiske fly, som angiveligt skulle have udført angrebet, er lettet fra basen. Dertil ankommer 57 'ofre' til hospitalet, før angrebet finder sted. Som kronen på værket indsamler Al-Nusras 'specialist' de påståede, bekræftende 'sarinprøver' iført sandaler, og blandt 'ofrene' findes der godt nok sarinspor i urinprøverne, men ikke i blodprøverne.

12. april 2017: Et amerikansk luftangreb rettet mod ISIS i byen Hatla i Deir Ezzor rammer angiveligt et giftgasdepot. Ifølge lokale kilder er der hundreder af dødsofre.

8. februar 2018: USA's krigsminister James Mattis vedkender, at der aldrig er fundet bevis for, at Assad har brugt giftgas mod sit eget folk.

6. marts 2018: Syriske civile, levende under terrorbrigaden Failaq al-Rahmans åg i Hamouriya i Østghouta, spolerer angiveligt et planlagt kemisk falskflagangreb, da de går på gaden med syriske flag og protesterer imod gruppen. Således sikrer lokalbefolkningen sig, at det bliver umuligt for de Hvide Hjelme at fremstille det forventede giftgasangreb som et angreb begået af SAA mod vrangvillige civile, der ikke ønsker Assad som leder.

12. marts 2018: SAA befrier et ruralt område mellem Shifouniyeh og Douma i Østghouta og finder et anlæg, som er blevet brugt til at fremstille kemiske våben. Anlægget beskrives af journalist Sharmine Narwani som fyldt med elektronisk udstyr på førstesalen og store kogebeholdere i kælderen, hylder med kemiske beholdere, hjørner med opstablede klorinholdige cylindere, kemiskemaer, bøger, bægerglas, medicinglas, testtuber og andre laboratorieremedier. Dertil er der i flere hjørner stabler af rørformede projektiler. Særligt ét apparat skiller sig ud: det er relativt nyt af udseende og bærer en tekst, der identificerer det som amerikansk produceret og solgt på tilbud af Saudi Arabien i 2015. På øverste etage er der et tykt lag af støv og brokker fra bombardementer, hvilket gør det utænkeligt, at faciliteten er iscenesat af SAA, sådan som kritikere muligvis ville hævde. På en telefonliste på væggen finder man navne og numre, der viser, at laboratoriet har været kontrolleret af Jaish al-Islam, hvis leder Mohammad Alloush har været NATO's foretrukne talsmand for 'oppositionen' ved både Geneve- og Astana-forhandlingerne.

7. april 2018: Giftgasteater i Douma. De Hvide Hjelme deltager i opsætning og mediedækning, der involverer op mod 50 anbragte lig som 'ofre'.

10. april 2018: Som led i overgivelsesaftalen med Jaish al-Islam forventer man at se tusinder af kidnappede civile fra overfaldet på Adra i december 2013 blive løsladt fra Douma. Chokket, fortvivlelsen og sorgen er stor, da blot 200 ud af op mod 5.000 kidnappede stadig er i live. Resten er døde som følge af tortur, slavearbejde, giftgasforsøg og henrettelser.

14. april 2018: FUKUS bomber uden mindste bevis Syrien som 'hævn' for det fiktive gasangreb i Douma ugen før. Angrebet kommer kort inden, OPCW's inspektører skal begynde deres arbejde i Douma. Af de mere end 100 missiler skydes de 71 ned, før de rammer deres mål. Ét missil rammer imidlertid en fabrik i Damaskus, hvor USA hævder, at der produceres kemiske våben; heldigvis tager de fejl (eller lyver), idet katastrofen ved fuldtræfferen udebliver.

14. april 2018: OPCW's undersøgelsesmission annoncerer, at man starter sit arbejde i Douma. Grundet problemer med sikkerheden udsættes undersøgelsen dog. Første forsøg på at undersøge sker 17. april, men det ene sted forhindrer en stor folkemængde undersøgelsen, mens OPCW's rekognoceringshold bliver beskudt det andet sted. Der går en hel uge, før OPCW (21. april) kan kigge på det første af de to angivelige gerningssteder og yderligere fire dage, før også den anden lokalitet bliver tilgængelig.

26. april 2018: Syrisk delegation taler i Haag. Her fremlægges klare beviser for, at det påståede giftgasangreb og de efterfølgende hospitalsscener i Douma var teater. NATO-medierne vender (som vanligt, når det gælder den støt stigende andel af dårlig omtale af NATO's kriminelle aktiviteter ifm. Syrien) det døve øre og blinde øje til. Omtalen når ikke ud til befolkningerne i aggressorlandene.

24. november 2018: Beboere i tre forskellige distrikter i Aleppo bliver ofre for ialt 5 eller 6 mortérangreb med ammoniumnitrat (gødning). Cirka 100 ofre behandles på hospitalet.

20. december 2018: En timelang panelhøring i FN's Sikkerhedsråd om de Hvide Hjelmes aktive deltagelse i krigsforbrydelser i Syrien mødes med absolut tavshed i NATO's medier.

Panelet fremlægger bl.a. klare beviser for, at de Hvide Hjelme aktivt bidrager til omfattende organhandel, iscenesatte redningsaktioner og giftgasteater. Bevismaterialet består af mere end 600 vidneudsagn fra både ofre og gerningsmænd.

1. marts 2019: OPCW udsender sin famøse, fingerede rapport, hvori organisationens egne våbeninspektørers konklussioner udelades for at give et (falsk) indtryk af, at giftgasteatret d. 7. april 2018 var reelt, og at Syrien stod bag.

Maj 2019: Ian Henderson bliver den første af en lang række whistleblowere fra OPCW, der afslører, hvordan organisationen med NATO-landes hjælp har svindlet med resultatet af sin Douma-rapport om det påståede giftgasangreb i april 2018 for at inkriminere Syrien. Ét memo viser fx., at tyve OPCW-inspektører er af den samme mening som Henderson.

23. november 2019: Via WikiLeaks påpeger endnu en whistleblower, at OPCW har svindlet med resultaterne af undersøgelsen af det påståede giftgasangreb i Douma i april 2018 forud for OPCW's endelige rapport i marts.

20. januar 2020: Tidligere OPCW-inspektør vidner per videolink foran FN's Sikkerhedsråd, hvor han beskylder OPCW for at manipulere med deres rapport vedrørende det påståede giftgasangreb i Douma i april 2018.

11. marts 2021: En udtalelse med titlen: "Statement of Concern: The OPCW investigation of alleged chemical weapons use in Douma, Syria" udsendes af en lang række prominente skikkelser, heriblandt fem med en fortid i OPCW (inkl. organisationens første leder, José Bustani), i protest mod NATO's fortsatte tavshed om OPCW-skandalen, hvorved den vigtige organisations troværdighed udhules fatalt.

15. april 2021: Det irske medlem af Europaparlamentet Mick Wallace forsøger at stille kritiske spørgsmål til og kræve (voldsomt tiltrængt) gennemsigtighed i det NATO-korrumperede OPCW, men bliver abrupt afbrudt af (kollegaen og medlemmet  af Europaparlamentets underkomité for sikkerhed og forsvar) Nathalie Loiseau, der kalder hans indlæg for "fake news", og som i stedet giver ordet til den korrumperede organisations repræsentant, Fernando Arias, der fuldkommen ignorerer Wallace' indlæg.

Loiseau var medlem af Macrons regering, der bidrog til hævnbombardementet af Syrien for det fiktive giftgasangreb i Douma (7. april 2018). Hun er altså medansvarlig for den forbrydelse, hun forsøger at dække over, når hun nægter sin kollega Mick Wallace hans parlamentariske ytringsfrihed. De to irere, Clare Daly og Mick Wallace, er de eneste EU-parlamentarikere, der stiller sig kritiske overfor EU's og NATO's roller OPCW-skandalen.

8. juni 2021: Israel bomber mål i Damaskus, Homs og Tartous. Bl.a. ødelægges bevismateriale knyttet til giftgasteatret i Douma i april 2018.

Kilder: 21st Century Wire, ABS CBN News, Al Masdar News, Al Monitor, Belfast Telegraph, Courage Foundation, F1TYM1, Freedom for Humanity, Global Research, Global Security, Israel National News, Middle East Eye, MintPress News, Moon of Alabama, New Eastern Outlook, New York Times, Newsweek, NSNBC, Off-Guardian, Oil Price, OPCW, Press TV, RT, Soul Spirit Guidance, Sputnik News, Syria Direct, Syria Propaganda Media, Syria Resources, TeleSUR, The Guardian, The Independent, The Indicter, The Mirror, The Wall Will Fall, Times of Israel, v4vapid, Voltaire Network, WikiLeaks, World Socialist Web Site, World Tribune."

Søren Wegners opslag på facebook : HER.

Janus mønterne

I samme åndedrag som det koster mennesker deres danske statsborgerskab at have ført husholdning eller født børn for medlemmer af islamisk stat, hylder de danske medier de samme (før så uglesete bandit-)mennesker og deres leder Hayat Tharir al-Sham som noget nær frihedshelte. Det synes rent logisk at halte som sammenhængende fortælling. Danmarks Radio og de fleste danske medier er (ikke overraskende for overtegnede) ved at udføre ren og skær HVIDVASKNING af intressanterne og de bagved liggende aktøre i, hvad der i øjeblikket - uden den mindste mediebevågenhed fra de nævnte danske medier - foregår i Syrien, hvor intelligensiaen i øjeblikket bliver jagtet og slagtet. 

 

En planet på vej ud af sine skygger

Store regionale konflikter bør forhandles til en overenskomstmæssig løsning ved forhandlingsbordet og FN må være den instans, der sørger for, at den løsning, man er kommet overens om og har underskrevet som fælles aftale, opretholdes. 

Dette burde være indlysende - ikke mindst i skyggen af to sønderlemmende verdenskrige og i selv samme skygges nu muligvis foranstående tredie én af slagsen. 

Hvorfor bliver der ikke forhandlet sådanne løsninger i Rusland-Ukraine- og i Israel-Palæstina konflikterne? 

Hvorfor er FN ikke synligt på banen i disse konflikter? 

Hvorfor går så mange lande ind og støtter op om slagmarkernes eskalation via økonomisk, militær og materiel støtte - i stedet for at anvende alle disse ressourcer på at tilføre FN flere midler og flere beføjelser? 

Cypern som model for konflikt-håndtering vil være gavnlig at relatere både Rusland-Ukraine og Israel-Palæstina til. Måtte det ske. FN er for nuværende det bedste bud på et egnet organ for verdenssamfundene til at håndtere de overnævnte for menneskeheden så svære og smertelige nuværende tilstande. 

 

Smertens førstefødte - at være fremmed blandt de såkaldte landsmænd

 

De mennesker, der efter anden verdenskrig opbyggede den nye stat Israel, kunne ikke forstå, hvorfor så mange havde ladet sig drive afsted ind i lejrene i Tyskland, Polen og Tjekoslovakiet uden at gøre synderlig modstand. De overlevende fra kz-lejrene, som efter krigen havde mistet alt, vendte sig for en dels vedkommende naturligt nok mod den nye statsdannelse, hvor de rakte ud efter håbet om at kunne leve i fred. Sådan blev det bare ikke. Englænderne var under den officielle attitude i virkeligheden modvillige. De arme menneskers rejse blev på rigtig mange måder saborteret. Og da endelig nogle af dem trods alle odds nåede frem, kom de til et land og en befolkning, der i dén grad ringeaktede dem og anså dem for andenrangsborgere. Der var ikke megen forståelse for, at deres egne hellige skrifter, hvor alt lægges i Guds hænder, havde en determinerende indvirkning på den tankegang, hvor ud fra disse mennesker havde handlet (eller rettere netop ikke handlet). Disse mennesker blev således ikke straffet bare én gang. De måtte først opleve udstødelse, udskamning og forfølgelse. Der på tilfangetagelse og indlemmelse i kz-lejrenes umenneskelige virkelighed. Da de som de få overlevende måtte opleve skammen over mod alle odds at have overlevet så mange andre blev de for fleres vedkommende drevet ud på selvmordets definitive rand. For til slut at opleve denne skam i den grad forstærket af dem, de havde håbet skulle blive deres egne landsmænd.

"Hvorfor gik de bare 'frivilligt' ind i ovnene?"

 

Den teknik nazisterne gjorde helt bevidst anvendelse af - tog sit afsæt i en parafrase over den religiøse tænkning: "hvis jeg vælger det rigtige, så vil Gud være mig nådig". Flertallet havde vitterlig en tro på 'det gode' og hvis de bare valgte det rigtige, så var det også 'det gode'. Så de blev hele tiden stillet overfor mere og mere umulige valg. Men fordi 'tro' var så grundfæstede i dem, blev de ved at tro på, at der måtte være et valg, der bragte dem frelste igennem. Deres tro gjorde dem blinde for, at de blev stillet overfor 'valg', der i virkeligheden ingen valgfrihed var i. De var dømt lige meget om de gik til højre eller venstre. Men troen holdt dem oprejste. Håbet holdt dem oprejste. Men det var blinde håb og en blind tro, der gjorde, at de ikke så, at der foran dem stod tyve SS'er overfor en skare på måske tusinde.  Men flere af disse tusinde var med til at holde hinanden i skak, fordi de var hoppet på den vogn, der hed, at hvis de udfyldte den og den rolle, så ville de blive bragt frelste igennem. Håbet og troen på egen overlevelse bragte for de flestes vedkommende forråelsen med sig af en uhørt karakter. Således at det til sidst kom til en bevidsthed om, at vejen gennem skorstenen faktisk var en befrielse. Hvilket de havde ret i, for ingen ville med deres sjæl kunne overleve. For overlevede du lejren fysisk, så ventede eftertiden med den stadigt tonstunge skyld på dine skuldre: Du overlevede, fordi du lod alle de andre dø. Denne bevidsthed blev alle overlevende, der senere søgte til det forjættede nye Israel underlagt. Israelerne tog ikke vel imod de overlevende kz-fanger, der havde gået mange strabadser igennem for at kæmpe sig vej til deres drømmes land. De blev set på med stor foragt.