Store regionale konflikter bør forhandles til en overenskomstmæssig løsning ved forhandlingsbordet og FN må være den instans, der sørger for, at den løsning, man er kommet overens om og har underskrevet som fælles aftale, opretholdes.
Dette burde være indlysende - ikke mindst i skyggen af to sønderlemmende verdenskrige og i selv samme skygges nu muligvis foranstående tredie én af slagsen.
Hvorfor bliver der ikke forhandlet sådanne løsninger i Rusland-Ukraine- og i Israel-Palæstina konflikterne?
Hvorfor er FN ikke synligt på banen i disse konflikter?
Hvorfor går så mange lande ind og støtter op om slagmarkernes eskalation via økonomisk, militær og materiel støtte - i stedet for at anvende alle disse ressourcer på at tilføre FN flere midler og flere beføjelser?
Cypern som model for konflikt-håndtering vil være gavnlig at relatere både Rusland-Ukraine og Israel-Palæstina til. Måtte det ske. FN er for nuværende det bedste bud på et egnet organ for verdenssamfundene til at håndtere de overnævnte for menneskeheden så svære og smertelige nuværende tilstande.
No comments:
Post a Comment