Du var Saturnringen om mit køn
uro tog sit tøj i åh så søde strimler
da du kom til hælen af en mågepæl
baskede en hejre op af barselssengen
med sine vinger løftede den
låsesmykket fri af halsen
intet ahorntræ var nok for begge måner
lykkerusen lo så højt af iver i et grønt asyl
i en ode blev dit syn tentakler
fyldt med mirabellesyrlighed
med fin umærkelig sitren
blev Sappho nærmest tam
den dybe nappen fra papegøjenæb
bød os helvedesrønnens galgebedekrans
da kastedes en sti igennem kornet
for lagentulipaner
alvorsordets hugtand
blev til kirkemosaik
osmoseborgen satte silkeskodder
mellem vores søskendeflammer
kuffertsuget tog djævlen ud af sin ligning
veer slog den løstfotograferede søn ihjel
kunne du bare høre englenes befaling
at vi var tin imod det stærke reb
øksen tyndede hymnefugle
og tog bad i lysets elektriske skov
var vores frokost af kammerklassisk vandfald
en flod af kys foden trak til sig
som fanget i et kølvands hvirvler
gled jeg - efter dig
ind i blandt de stille eksistenser.
No comments:
Post a Comment