Vi forlod alle vores ruiner
som var det natur
det tyvende århundrede
lå stadigt og gispede
med hullede duehøge
i lav bevægelse
hen over de halvt afhængslede låger
med fødderne dinglende
i den disede morgen
til lyden af sækkepiber
løb vi fra rindende vaser
med nødens zoodiak under os
og lydens rille gnavende i alle næsefløje
mågerne bød os op i verdenskarusellen
og verdensvæggen vippede sin roman
med knuste kæber -
næser udspilede helvedesdagen
for ledvogterens våben
lysromaners hæmmede slåbrok
faldt lodret gennem det muntre køkken
imens vi steg i eksplosioner
fra den sønderbombede kloak.
No comments:
Post a Comment