Den rå urneføde smager sin spiral
med hovedet åbnet som et isflagehav
pølserne kender ikke sine levende råd
sovsen farer ind for at snave skovens løv
kunne lyset bare soppe så længe
natfaklen i sin forkølede præstekjole
hamrer på olietastaturet
farindækkede pyromaner
lyser med snogefryd
ud over de hjemsøgte tropper
fra hvert sit vandhul
stiger de fredede
for at mødes under samme groftmønstrede hjul
et efter noder løftet rekviem
skygger sproget for utroskab.
No comments:
Post a Comment