Jeg vil ikke fortælle dig hendes navn, vil ikke have, du skriver det med din håndskrift eller på tastevis; hendes navn skal være hemmeligt, men jeg kan godt fortælle dig hendes liv, hvordan hun ser ud, hvordan hun så ud og om hendes vaner. Og måske vil jeg også engang fortælle dig om vores samliv. Men jeg kan ikke fortælle dig hendes navn. Hendes navn er helligt.
Kun hendes venindes navn tør jeg røbe dig. Du kender det allerede. Du har også sådan en veninde, der giver dig horn, ikke. Du kender det ganske godt. Hvordan noget kan være ufuldbyrdet. Det kender du godt. Og så kan jeg også fortælle dig, at denne veninde, hvis navn du allerede kender, kort efter, at jeg havde været sammen med hende, fik en elsker, der, ligesom hun og jeg, interesserede sig for poesi.
De havde kendt hinanden mindre end et år, da han styrtede ned med et fly. Hun var stadig meget forelsket, og blev en tid boende i området. Hver dag skrev hun breve. Og der igennem erfarede jeg, at hendes veninde havde fået en datter med en alvorlig hjertefejl.
Det var derved, jeg så det uforløste i et nyt lys. Det lys, der falder ind gennem et hjerte, er et lys, jeg kender.
No comments:
Post a Comment