Vi bunder det rå fosfor
i skæbnens stakitbundne poser
vi får næppe vores kroppe igen
med merværdiens søsterbarn
alt hvad vi peger på
af fuglenes flugt
har natten som løfte
rudernes hjælp fra tårnværelsets lys
er den biosfære
bevægelsen måler op i tæppe
de sprittede tavler
du næsegrus hilser som påfuglefjer
lyser ud på havens redekasser
besat af dit håb.
No comments:
Post a Comment