Et digt er en åreladning
af blodets billeder
et hvæs fra en ægte Treblinka skorsten
et tæppe af isblomsters og spiseskeers
hæsblæsende æg over blikstille vand
lyset der øges
i en rigning for de uddøde sneppefængere
en våge for sjæl og besjælede
de tydelige halses tilsølede klokke
disen givet lyset af søkvinder
steget op af Geneves vådeste hul
som sædceller der deler sig i mørket
for at finde en vej
for hver sin skabning.
No comments:
Post a Comment