Saturday, 26 October 2024

Nogle gange er jeg lige ved

 


Nogle gange er jeg lige ved 

at være genial 

så ved jeg ikke 

om jeg er nattergal eller hval 

lyset falder på sådan en måde 

er jeg døv eller hører jeg dem virkeligt synge 

i junglen og ind i min søvn bliver jeg stum

hvor dine sjælelys kysser og brænder 

løftet sådan op til din nåde 

vil jeg aldrig glemme

ud over alle rammer 

der står jeg i et eneste rum 

og er univers omfavnet af univers 

igennem mig lyder en stemme 


du har været her før 

som et barn på min arm 

du er ikke alene

du er ørnen der letter 

fra Verdenstræets ni grene. 








 

No comments: