Den døde verden

 

Den døde verden gør savnet tydeligt

overfor enhver forhindring

prøv at røre den døde verden

du kan ikke snyde en næse for næse

æselørerne rører ved dig

mundene vokser

imens næsen samler dug

overfor den døde verden.

I den døde verden er ånden parat

den døde verden tynder ud i sine sorte huller

men hvorfor, vil ånden vide

de sorte huller elsker næse

den døde verden tyder den døde verdens kys

hyggeligt med et sådant landkort

næverne tænder hver linie

med følelse og svung

hyggen afkøles af afkølede næser

og gyder alligevel en verden.

I den døde verden tilhører alle faner angsten

død verden laver gymnastik med sit æble

og de fremmede sover

i udødelige ærmer

hvor ånden savner sit hof.

I gymnastiksalene går de fremmede på deres næser

som savn samlet i neg af mørke

fremmede flammetaler

ganges med skrål

og løber mægtige

til et bryllup med Gud.

Det givne kan af og til genkende

alle de fremmedes faner

når det givne

er næse- og halsspecialist

tydeligvis dier mange af dem

den døde verden

som var de pælerødder

på en galgebakke.

De holder tusindårseftersyn

når de holder fast i noget

de er alle mindst det halve

de holder det halve løg under deres tårer

de holder lyset

de holder tydeligvis

et væsens endegyldige liv.

Det fremmede vil farve faner

lige til verdens ende

de holder gnisten og bjæf i indkørslen

lyset dier af deres faner

i et stjålet øjeblik oplyses savnet

det lyser fra dryppende næser

den døde verden er en kuffert

den døde verden er

syv ånder forfulgt af gestapo

den døde verden nyder jeres faner

og gaverne af lys passer

med alle sønnesoles gaver

er det ikke den døde verdens stemme

der får liv fra sønnesolen

som røntgenstråler

pakket ind

i en pose af bly.

Sådan fosser det fremmede

i nattens faner

det fremmede tæller sine savn

ånden giver ikke slip

på næsernes udødelige sæd.

Lys skinner under alle konvolutter

den døde verden tømmer

ridestævner og gymnastiksale for vaser

og genindsætter tågen

i den døde verdens tic.

Den døde verden tætfører rælinger

som ømme næser syv gange malket

af den døde verdens faser

parat som de udvendige 

gymnastiksale parat 

som glatte overfladers forpestning af naturen

noget hænger allerede

ud over rælingen

er det den døde verden

der gnubber for slemt

gnubber sin fod

som to fugleunger

bundet til hinanden

med sytråd

den døde verden giver tydeligvis

tå efter tå fri

den døde verden får solen til

at vende sig i sin grav

og agter at gøre det

lige til verdens ende.

Hvor den døde verden eftersøges

er der sange som rynker på næsen

den døde verden har nok af sange

som er faldet overbord.

Det samme skete for gaverne

gaverne balancerede på rælingen

og slugte alt hvad de kunne af lys

faldt som ruinernes gavle til sidst

for den døde verden hvælvede sig

målløs over dem.

Den døde verden åbner for slusen

af grimt kød og strømpeholdere

færgelys fortæller Nilen om de mægtige skygger

om hvorfor pygmæerne behøver 

mere mælk og honning

den fremmede døde verden

har lasten fuld af nedkølede vaser.

Da rælingen så lyset løbe 

gennem den døde verden

begyndte landets gymnastiksale

at vågne af søvnen.

Den døde verden når sin ende

og hvor gammel mon den er?

Den døde verden dypper sig i ømme kys

den kan umuligt være lige så gammel

som det fremmede lys.

Den døde verdens slør

er opgavens hul

helt fremmed og Nilsvøbt

det fremmede kysser de højlydte bjæf

for lyset vil have fremmedes kys

til at sove i de vaser

de forpjuskede

har rakt tidernes ende.

Det fremmede reinkarnerer sine tåspidser

i dæmringens hyggebelysning

da begynder de fremmede toner

og de fremmede savn kan genopstå.

Den døde verden er en verdensomspændende slange

ingen kan tømme den døde verdens hav

på nær den spådom som dvæler der.

Den døde verden er skubbet i havet

og kan ikke længere heles

eller få planter

til at bøje sig for ord

den døde verden er på ny

en spådom

den døde verden

eftersøges

og omhældes

i synkeprøver.

Den døde verden eftersøges over alt

også i hyggens inderste rum

den døde verden er

aller mest hyggelig

når den sover

den døde verden tæller

løbende næser

og løbende næsers næseblod.

Åh, at sælge et ligfølge til stjernerne

som det lever i en given næse

af gnubbet ræling 

i lys af grønne svømmetag.

De hyggeligste næser sover under døve kapper

lyset når næsten det fremmede

og det så meget prøvede savn af savn og nydelse.

Der vil den døve verdens fane vaje

i savn og tydeliggjort verden 

af klipper ved verdens ende

for der er spådomskuben

selve den døde verdens gang

ind i det døve støv.

Den døde verden slår lysets plæne

den døde verden fosser

gennem gymnastiksales syvmålte pulver

for al den gavmilde parate lidelses ende

slider sine såler der.

Den døde verden samler alle sine savn til et bål

af gaver og gavepapir

alle næser i retning

af enden på grønne poser.

Alle såler er gået til 

i den døde verden

det er næsernes ende for poser

det er også din næses ende

posen er ikke bare en mågekalkule

af fremmedhed.

Den evigt fremmede gymnastiksal

holder fanen over alle fejl

de mange fremmede hænder

famler i støvet

ved næsernes ende

og det er  tydeligvis 

næsernes ende.

Den døde verden fifler med flipovermaskinen

hvor nødig den end vil

det fremmede gnækker

og de fremmede faner gnækker som gamle

svømmende næser.

Den døde verden har meget til fælles

med timeglas og den sovende Suveræn.

Den døde verden er alle typer af hæshed

er regnvandstønder af fremmedgjorthed.

Tågen kysser den fremmedes kys

det er sådan tågen hygger sig.

Den døde verden sprætter konvolutter op

den døde verden udånder sin hyggelige fane

fra den ene døde verden til den anden

rækker hænder ud.

Den døde verden læser den døde verden

som ulvesange af tilfældige vimpler

og pygmæer der sværter dens sokkel.

Følelseskapper gengælder lyset

med løftede næser og snuder

den døde verden står røntgenfotograferet

og sølverne fugle byder den velkommen

til blomstrende timians mest mørke honning.

Du vil mindes den døende verdens sidste time

hvor gardinet skar sig gennem lyset

og gaverne var ellers forbeholdt netop det

den døde verden gloede

ind gennem dine valg

og mindedes den døende verdens ende

så forkølede stod sædprøver i kø

i gavefyldte sale

kys var parate til

at give den døde verden sit rullegræs

hvor ånderne

gled gennem

de smalle sprækker

som en dis

ved den yderste dør.

Tårnværelset var ligfølgets døde verden

ånder af døde rejste sig fra afgrunden

den døde verden skuede ind i den døde verden

det var næser vendt mod tidens ende

det var døde, diende faner af lys.

Det er en omplantet sal af gardiner

som tager imod lyset

det er det udstrammede tag af lagener

der gnubber den døende verden

med røntgenstrålernes Golan.

Den døde verden lyser og ånder

den døde verden er tålmodig

den nævner ikke engang sin egen dvale

dvalen af forpuppet lys.

Den døde verden  skylder alt til lyset.

Døde verden, du er en død verdens langsomme

bevægelse gennem den døde verdens zoner

du nipper til poser af de sidste åndedrag

du ånder sale af røntgen og røntgen

lys som skælvende hænder

bærer dig frem gennem verden.