Døv døende adskillelse tøver
alt det adskilte og høstede
tårernes tunge våde vaser
tog du og hældte i nærmeste flod
tøvende skilles selv næserne fra verden
og det smertefulde efterlader mig tom.
Døv døende adskillelse tøver
alt det adskilte og redebyggerknusende
tårernes tunge våde vaser
knustes som du og jeg
tøvende skilles selv næserne fra verden
og jeg maver mig gennem mangrovesumpen.
Døv døende adskillelse tøver
ryster det forhutlede hjerte
det er skyggejag af død
det er fire dækblade om et løg
drømmer du mon aldrig
sådan som jeg drømmer om dig
du trævler mig op som en hullet trøje
og det smertefulde efterlader mig tom.
No comments:
Post a Comment