Showing posts with label du. Show all posts
Showing posts with label du. Show all posts

Saturday, 2 September 2023

:::



Hvis der fandtes et univers

og jeg kunne holde det i min hånd

så ville du stadig

være mysteriet i mit liv.






  

Sunday, 21 June 2020

Vejen til paradis




Det er på én gang både evolution og revolution i hvert enkeltes liv. Det er så effektfuldt som en dråbe der skiller olie fra vand - at beslutte for sig selv: Jeg vil ikke længere overvejende og som en besat beskæftige mig med, hvad jeg måtte have af anker mod en persons ytringer, meninger, holdninger, gerninger - men alene anlægge den synsvinkel at finde noget konstruktivt. Med det som fokus - at se hen til den andens højere jeg - forandres situationen - både for den anden og jeg selv. Så enkelt er det faktisk at komme til en harmonisk entré til en 'paradisisk tilstand'. Enkelt og kun så svært, som vi selv gør det til, fordi det er sådan bevidstheden fungerer. Vi opholder os ikke længe ved den paradisiske 'belønning' men opsøger snart nye kværnende mentale problemstillinger, det er en slags afhængighed af at løse mentale 'problemer'. En hjernens overkogte arbejdsnarkomani. Jeg skriver det kun, fordi jeg kender det fra mig selv.

Men det, der alt for ofte tages for en belønning efter endt problemløsning, er, der hvor det opleves med alle sanser åbne, i virkeligheden en frigørelse. Men med den sidste passage illustrerer jeg, hvordan et menneske sjældent opholder sig længe ved denne frigørelse, fordi problemløsnings-belønnings modellen er så indarbejdet i vores 'opdragelse' til 'civilisation'. Det ville være det vigtigste overhovedet i et sigte på at forbedre samfundet, at vi hver især kom til at øve os i at gøre oplevelsen af frigørelse til den elastiske oplevelse, den vitterligt er. Oplevelsen af evighedsmomentet: Åbningen af kronechakraet til den frit strømmende MODERENERGI.

Sunday, 1 December 2019

:::





Pligten over for det andet menneske kvæler mig i sin længsel; dybest set tror jeg ikke længere på, at der findes nogen bedre halvdel eller at der overhovedet findes noget andet væsen, jeg er åndsbeslægtet med.



 

Wednesday, 18 November 2015

HELLIGT




Hvis noget ikke længere er helligt
så er det almindeligt
og når noget er almindeligt
hvordan skal ekstase
da være mulig
når ekstase ikke længere
er mulig
kræver livet indre forvandling
og sublimering
på den måde bliver noget atter
helligt
og endnu engang bliver
ekstasen mulig
ved den blotte berøring
eller undladelse af netop det
så bliver det en mulighed
så bliver et kys
ikke kun et symbol
men også en tilstand
et forhold til verden
som et helligt du
bliver du til: