Steiner var ikke decideret og generelt imod vacciner som
sådan og han var jo også selv en stor impulsator til skabelse af et væld af nye
mediciner og også medicin som skal injiceres. Han mente imidlertid, at et
socialt og åndeligt udviklet menneske ingen brug har for vacciner. Men,
tilføjer han, hvis der findes miljøer, hvor den sociale- og åndelige udvikling
af en eller anden grund er stagneret eller er blevet udhulet, så kan
vaccinering blive nødvendig at indsætte som surrogat for den manglende åndelige
udviklingsstandard, for at forhindre det, som disse mennesker ikke ved egen
kraft er udviklet til at forvandle.
Mht vaccine og afskæringen til det åndelige: så taler
Steiner i mange sammenhænge om, at der findes en sådan åndsmagt, der ønsker at
afskære mennesket fra den åndelige verden, ja, tilmed at afskære mennesket fra
sin egen sjæl. Dette ser dette væsen, denne mentalitet komme mest effektivt i
stand, når mennesket så tidligt som muligt og helst allerede i moders hule får
afbrudt sin sjælskontakt. For et menneske, der først er kommet til en
selvstændig tænkning, er det meget mere besværligt at manipulere med.
Det er i forbindelse med talen om denne åndskraft, at
Steiner så nævner, at den nævnte åndsmagt vil impulsere til, at der bliver
forsøgt skabt en vaccine, der netop bevirker en sådan sjælsløshed - så tidligt
i menneskets liv som muligt.
Det er i lyset af dette, at de sidste to års begær efter at
overbevise os om, at vores børn skal vaccineres med en genterapi, de ingen
nytte har af og som vi allerede ser skadevirkningerne af, det er i denne skygge
forståelsen for de kræfter, som myndigheder og befolkning har været og er
grebet af - skal ses.
