Lidelse & Dyreetisk Råd

 

Menneskene har for en stor andels vedkommende endnu ikke gennemgået tilstrækkelig med lidelse til, at de har fået udviklet empati med alle skabninger, levende som døde. Hver gang et liv krænkes vender krænkelsen tilbage til krænkeren som lidelse. En dag kommer så dråben, der får bægeret til at flyde over og den spirende empati får grokraft (i den af sindet overskyggede lidelse) og vil udvikle sig til en medfølelse, der får een til at føle, dette kan jeg ikke længere nænne at gøre mod et andet væsen.

Hjælper det så, at ringeagte eller fordømme et menneske for hvem bægeret stadig ikke er kommet til den tippende dråbe. Nej, det gør det naturligvis ikke. Men at bede for dyrene, det hjælper, det hjælper altid at bede. Lidelsen kommer dog ikke til at forsvinde fra den ene dag til den anden, hverken den store lidelse mange dyr står overfor, hvad enten de er domesticerede eller vilde. Eller den næsten identiske fællesmenneskelige lidelse. Hele rovdyrriget er karakteriseret ved lidelse, hvor skriget er det riges højeste form for bøn. Lidelsen hidrører ikke kun fra at skulle æde hinanden, men også fra oplevelsen af at være gået ind i en blindgyde, hvor overlevelsens specialisering synes at have lukket udviklingsmulighederne ude. Udviklingen hen imod stadig mere lys er således næppe noget et dyr oplever, omend det kan opleve øjeblikke og stunder med fred, hvile og en fornemmelse af evig væren. Nævnte udvikling er således at anse for et ideal, som eksisterer på et idealplan, der strækker sig langt ud over hvert enkelt dyrs eksistens og umiddelbare fatteevne. Som undtagelser fra det her udtrykte perspektiv må nævnes bier og myrer. Da de jo helt objektivt set hvad social adfærd og sameksistens angår helt tydeligt er kommet meget længere, end menneskene synes at være.

 

Hvilken Grundlov gives der så for dyr andet end de parametre Dyreetisk Råd giver af råd. Men ligesom der vel næppe sidder kannibaler i blandt de, der forvalter menneskerettighederne, burde der heller ikke sidde omnivorer i Dyreetisk Råd.

 

:::

 

Jeg føler ikke andet end sorg, når jeg tænker på klodens millioner og atter millioner mennesker injiceret med genterapien; især fortvivlende er det at tænke på de ind til nu ca 4 %, der har fået så stærke mén, at de lever i et sandt hverdagshelvede alle døgnets timer. Fortvivlelsen skyldes både deres ekstreme lidelser og den samtidige udsigt til, at vi inden for den resttid, de har at leve i, sandsynligvis ikke finder nogen anvendelig kur, der kan bringe dem tilbage til et tåleligt liv.

 

 

fra Apokalypsen kap. 9, 1 - 6:

 

"Og den femte engel blæste i sin basun; da så jeg en stjerne, som fra himmelen var faldet ned på jorden, og nøglen til afgrundens brønd blev givet den. 
Og den åbnede afgrundens brønd, og en røg steg op af brønden ligesom røgen af en stor ovn, og solen og luften blev formørket af røgen fra brønden.
Og frem af røgen kom der græshopper ud over jorden. Dem blev der givet samme magt, som jordens skorpioner har.
Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade græsset på jorden eller noget som helst andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke havde Guds segl på deres pander. 
Og det blev givet dem, ikke at dræbe, men at pine dem i fem måneder; og pinen, de voldte, var som den pine, en skorpion volder, når den stikker et menneske.
Og i de dage skal menneskene søge døden og ikke finde den; og de skal længes efter at dø, men døden flyr dem."

: : :

 

"Der er ikke penge til at forbedre de ældres livskvalitet - bade, rengøring, mad af god kvalitet, men der er rigeligt med penge til at forlænge deres lidelser. [...] Hvis Mette F. har brugt 500 milliarder på at redde (livsforlænge) 5.000 danskere, så er prisen 100 millioner per styk."

      Bjarne Holm.

Alt kommer for en dag

Det er flere år siden, at jeg blev smidt ud af et forum med Qanon-syn på verden, fordi jeg stillede spørgsmål til kilder for alle påstandene. Det syntes jeg var ærgerligt, for synet på penge-skabelse og den nødvendige transformation af samfundet baseret på en sund økonomisk struktur (i tråd med den gamle JAK-bevægelse) deler jeg fuldstændig. Det er ærgerligt, at male sig op i et hjørne ved at have dette hysteriske skandaletempo kørende på første parket hele tiden; som tiden er gået, har jeg dog undersøgt sagerne mere, selv fundet de kilder frem, jeg efterspurgte, fx wikileaks dokumenter etc og det peger rigtig nok på, at børneslaveri ER noget, der sker i stor skala. Det er jo også et faktum, hvor mange børn, der hvert år 'bare' forsvinder pist væk. Dernæst er der bastante videooptagelser med de relativt få undslupne ofre for børnetrafficking, der fortæller om sagerne, så jeg ikke synes ladt i tvivl om, at det er en SAG. Jeg stiller mig åben for, at virkeligheden kan se helt anderledes ud bag forhænget, end vi almindeligvis går rundt og tror. Men jeg foretrækker, at alt bliver afdækket sagligt. Det skader mere end det gavner, hvis man vil proppe verdens absurditeter ned i halsen på hr. og fru Danmark. Men når man en gang er begyndt at se ind i mørket og forsøger at komme til erkendelse af det, så er det rigtig nok ikke noget man bare kan ryste af sig og sige, at det betyder ikke noget. Det gør det. For hvert eneste væsen, der med mit vidende lider her på kloden, er der en årsag til, at jeg ikke selv kan føle mig absolut lykkelig.