Showing posts with label mørket. Show all posts
Showing posts with label mørket. Show all posts

Monday, 31 August 2020

Alt kommer for en dag


Det er flere år siden, at jeg blev smidt ud af et forum med Qanon-syn på verden, fordi jeg stillede spørgsmål til kilder for alle påstandene. Det syntes jeg var ærgerligt, for synet på penge-skabelse og den nødvendige transformation af samfundet baseret på en sund økonomisk struktur (i tråd med den gamle JAK-bevægelse) deler jeg fuldstændig. Det er ærgerligt, at male sig op i et hjørne ved at have dette hysteriske skandaletempo kørende på første parket hele tiden; som tiden er gået, har jeg dog undersøgt sagerne mere, selv fundet de kilder frem, jeg efterspurgte, fx wikileaks dokumenter etc og det peger rigtig nok på, at børneslaveri ER noget, der sker i stor skala. Det er jo også et faktum, hvor mange børn, der hvert år 'bare' forsvinder pist væk. Dernæst er der bastante videooptagelser med de relativt få undslupne ofre for børnetrafficking, der fortæller om sagerne, så jeg ikke synes ladt i tvivl om, at det er en SAG. Jeg stiller mig åben for, at virkeligheden kan se helt anderledes ud bag forhænget, end vi almindeligvis går rundt og tror. Men jeg foretrækker, at alt bliver afdækket sagligt. Det skader mere end det gavner, hvis man vil proppe verdens absurditeter ned i halsen på hr. og fru Danmark. Men når man en gang er begyndt at se ind i mørket og forsøger at komme til erkendelse af det, så er det rigtig nok ikke noget man bare kan ryste af sig og sige, at det betyder ikke noget. Det gør det. For hvert eneste væsen, der med mit vidende lider her på kloden, er der en årsag til, at jeg ikke selv kan føle mig absolut lykkelig.

Tuesday, 7 April 2020

Afhængighedens mørke




Jeg har set mørket; det sad bag et forhæng med en fiskestang i hånden. Der var en slags skævt smil på dets læber. Der var grønne og violette nuancer i dets skællede ydre. Det troede nok, at det snart havde mig på krogen. (Igen). Jeg slap forhænget og lod mørket passe sig selv. Mørket var en stakkel bag det forhæng. Mere end fortabt uden min sjæl. Det sidder sikkert stadig sammen med sine søde venner og fisker i intetheden efter andre efterladte og fortabte sjæle. Du kan selv se efter - hvis du tør.