Kæmpeporesvamp

 

Kæmpeporesvamp er en af de trænedbrydende svampe. Det er ikke en af de svampe, som svampesamlere almindeligvis går efter, når der er andre mere smagfulde tilstede. Mange synes ikke, at den har nogen særlig smag af værdi - og da den lever på træstubbe etc kan garvesyre-indholdet også være forhøjet. MEN der er mindst to gode og væsentlige forhold ved den. Det grundlæggende er, at den er en poresvamp. Ingen poresvampe i Danmark er giftige. Men en del er hårde, seje og uspiselige eller smager bare ikke for godt. Den gode ting ved Kæmpeporesvamp, når den vel at mærke er lys og ung - er konsistensen, den trævlede konsistens, der kan give tekstur til en ret. En ung Kæmpeporesvamp er som navnet siger stor og vokser i en klynge, hver svamp har lysende bådformede bånd af sand-ferskenfarvet variationer på oversiden og har hvide porer på undersiden. Når du trykker på svampen kommer der mørke plamager, hvor trykket har været, som går fra sodbrun til nærmest sort.

Sådan her forbereder jeg tilberedning af Kæmpeporesvamp. Svampen skæres i strimler, som koges godt igennem i en gryde. Kogevandet hældes bort og strimlerne lægger jeg i sød bærsaft i en beholder, som opbevares på køl natten over.

Der på tages strimlerne op og steges på en varm pande med planteolie. De steges godt igennem. Så tilsættes et fintsnittet rødløg samt ½ strimlet aubergine og ½ aubergine i tern. Det steges godt igennem til aubergine og løg er brunede. Så tilsættes en håndfuld tomater + ditto majs. Til slut tilsætter jeg ganske små ananasstykker og den søde bærsaft, som svampestrimlerne havde som lage. Det hele får lov at snurre på laveste varme ½ times tid.

Selvom svampestrimlerne har været både gennemkogte og ditto stegte beholder de teksturen, der gør, at der er noget at tygge i på en velbehagelig måde og på en måde, der spiller godt op imod auberginens cremede blødhed.

 

Et udpluk af Årstidens sankemuligheder:

 

Agern (egetræets nød til kornkaffe - september-oktober)

Almindelig Kantarel ( svampe juli - november) 

Almindelig Orange Bæger (svampe august til oktober)

Birkespejlsporesvamp ("chaga" svamp, til kaffe/te - hele året)

Blåbær (det er kun nogle år, at blåbærene ikke er helt udsmattede i september, bedste plukketid er oftest i slutningen af juli, men risene og bladene kan stadig bruges til te)

Bog (bøgetræets nød september - oktober) 

Broget læderporesvamp (medicinsvamp  hele året)

Brombær ( bær september-oktober)

Brændenælder (hvis man har slået brændenælderne i løbet af sæsonen har de friske blade i september-oktober og bladene kan bruges som spinat. Hvis ikke man har slået dem, egner bladene sig kun til te, hvis de plukkes i efteråret).

Bukketorn (bær juli-august (planten er giftig))

Cikorierod (rod til kaffe og rod til drivning af julesalat september - december)

Febernellikerod (rod september - oktober)

Fløjlsfod ( svampe september - april)

Grønkål (blad september - april)

Gul Indigo-Rørhat (svampe maj-oktober)

Enebær (bær september-december)

Hassel ( nødder september-oktober)

Havrerod (rod september - marts)

Havtorn (bær september - december)

Hindbær (nogle dyrkede sorter giver bær frem til den første nattefrost).

Hvidløg (juli - oktober)

Hvidmelet gåsefod (blade til 'spinat' september)

Hvidtjørn (bær september - oktober)

Hyldebær (bær september)

Hyben (frugt september)

Hæg (bær september - oktober)

Indisk karse (frø august - oktober, blade ind til frosten)

Jordskokker (knolde september - marts)

Judasøre (svampe - hele året)

Karl Johan (svamp august - oktober)

Korbær (bær juli - oktober)

Kvæder (frugter august - oktober)

Kæmpe Natlys (blomster juli - oktober)

Løvstikke (rod, MEGET opkvikkende, september - marts)

Maghoniebregne (bær til snaps og marmelade september-oktober)

Morbær (frugt august - september)

Mosebølle (bær august - september)

Multebær (bær august - september)

Mælkebøtte (rod september - marts)

Navlepigsvamp (svampe  september til første nattefrost)

Netstokket Indigo-Rørhat (svampe juni-november)

Paradisæbler (frugt september - oktober)

Pastinak (rod august - marts)

Porre (blad/stængel august - marts)

Peberrod (rod august - marts, men faktisk kan roden høstes på alle tider af året, så længe jorden er frostfri)

Pigsvampe ( Alm. Pigsvamp - svampe august til første nattefrost - i lange tøvejrsperioder kan de findes igen)

Pors (blade maj - oktober)

Punktstokket Indigo-Rørhat (svampe juli - november)

Rensdyrlav ( lav hele året)

Rosenkål (bladrosetter september - maj)

Røllike (blomst maj - oktober)

Rønnebær (bær september-oktober)

Rød-gul Pigsvamp (svampe august til første nattefrost)

Sargents æbler (frugt september - oktober) 

Senegræsrødder ( rod hele året ) 

Skovgaltetand ( knolde oktober - marts)

Slåen (bær oktober til lige efter den første frost, plukker man dem inden frost, kan det anbefales at fryse bærene, da de først udvikler sødme efter at have fået frost.)

Sortblånende Rørhat (svampe juli-oktober)

Sortrøn (Surbær/Aronia bær   august - oktober)

Spansk kørvel (rod september - marts)

Skovfyr (nåle - hele året)

Skozonerrod ( rod oktober - marts)

Svovlporesvamp (chicken of the woods - maj - oktober)

Tang (hele året)

Tormentil (rod september - maj)

Tragtkantareller ( svampe august til første nattefrost)

Tranebær (bær november - januar)

Trompetsvamp (svampe august - november) 

Tueporesvamp (mad- og medicinsvamp   august til januar)

Tyttebær (bær september-oktober, blade plukkes gerne tidligere. Tyttebærblade bliver nærmest sorte ved tørring og er Nordisk Te.

Valnød (nødder august - september)

Vilde æbler ( frugt oktober)

Vinbrombær (bær august-september)

Vårmusseron ( svampe marts-maj)

Ægte Kastanje (nødder  oktober - november)

Østershatte ( Alm. Østershat svampe efterår-vinter).