Kæmpeporesvamp

 

Kæmpeporesvamp er en af de trænedbrydende svampe. Det er ikke en af de svampe, som svampesamlere almindeligvis går efter, når der er andre mere smagfulde tilstede. Mange synes ikke, at den har nogen særlig smag af værdi - og da den lever på træstubbe etc kan garvesyre-indholdet også være forhøjet. MEN der er mindst to gode og væsentlige forhold ved den. Det grundlæggende er, at den er en poresvamp. Ingen poresvampe i Danmark er giftige. Men en del er hårde, seje og uspiselige eller smager bare ikke for godt. Den gode ting ved Kæmpeporesvamp, når den vel at mærke er lys og ung - er konsistensen, den trævlede konsistens, der kan give tekstur til en ret. En ung Kæmpeporesvamp er som navnet siger stor og vokser i en klynge, hver svamp har lysende bådformede bånd af sand-ferskenfarvet variationer på oversiden og har hvide porer på undersiden. Når du trykker på svampen kommer der mørke plamager, hvor trykket har været, som går fra sodbrun til nærmest sort.

Sådan her forbereder jeg tilberedning af Kæmpeporesvamp. Svampen skæres i strimler, som koges godt igennem i en gryde. Kogevandet hældes bort og strimlerne lægger jeg i sød bærsaft i en beholder, som opbevares på køl natten over.

Der på tages strimlerne op og steges på en varm pande med planteolie. De steges godt igennem. Så tilsættes et fintsnittet rødløg samt ½ strimlet aubergine og ½ aubergine i tern. Det steges godt igennem til aubergine og løg er brunede. Så tilsættes en håndfuld tomater + ditto majs. Til slut tilsætter jeg ganske små ananasstykker og den søde bærsaft, som svampestrimlerne havde som lage. Det hele får lov at snurre på laveste varme ½ times tid.

Selvom svampestrimlerne har været både gennemkogte og ditto stegte beholder de teksturen, der gør, at der er noget at tygge i på en velbehagelig måde og på en måde, der spiller godt op imod auberginens cremede blødhed.