Sunday, 5 November 2023

Det tungeste hjerte i verden

 


Kornmarker druknet i hagl

er vores offergave

se kaffen vinker fra kolben

med dynen under sin arm

modertårer tørres op

af jeg ved ikke hvor mange hermetiske bokse.


Det tungeste hjerte i verden

er smertens barn

det tungeste hjerte i verden

er helt uerfaren

med det tungeste hjerte i verden.


Se kaffen vinker fra kolben

i det sammenfoldede køkken

modermørket er kausalt og kuldslået

i luftsikre cirkler

tømmermænd vifter møl i din pengetank.


Det tungeste hjerte i verden

er smertens barn

det tungeste hjerte i verden

er helt uerfaren

med det tungeste hjerte i verden.


Modermørket er kausalt og kuldslået

ret blot vores rebuslys ud

tømmermænd vifter møl i din pengetank

vi køber ønskelys

og planter dem dybt i vinterens mørke.


Det tungeste hjerte i verden

er smertens barn

det tungeste hjerte i verden

er helt uerfaren

med det tungeste hjerte i verden.


Vores vesterlands kurve er solnedgang

i den koldeste rille

paraboler i en pindsvineboble

det samlede samkvem

det triste hjertes hyacint.


Det tungeste hjerte i verden

er smertens barn

det tungeste hjerte i verden

er helt uerfaren

med det tungeste hjerte i verden.







 

No comments: