Der er en rytme bag de skæve atomer
som holder os flydende i sprudlende kildevæld
der er femfingersøm der spænder oktaven
ud i tungers nervestrenge
lyden af lav der farver himlen og
alle endestationer harpuneret
med bevidsthedens syge syge sørøverhval
luk nu bare dine øjne halvt i på klem
og den ansigtsløse kvinde smiler til dig
som et hestevæddeløb over ordet skraldespandsstativ
de landkort vi bapper på
har skildpaddevinger
lufferne tegner nye operaruter
med flammeravsgyldne coffeinstempler
på novembers helligste dage
koralkor dunker dine øjne
fra sunkne byer du har vundet
blot ved at være til.
No comments:
Post a Comment