Følsomt hvor regneark cirkler
følsomt hvor stier rykker rundt
i hårnålesving og ørkensandsbølger
tusmørkestien, den varmefølsomme
sværdmesters lære, veksler tiden
med ørerne fulde af lærdom er vi urets visere
til andet bønfalder det andet
kald karavanerne
til vi solopfyldte cirkelskærmede tysser
fædre til storm
hør dette andets snorken
snorkestien ind i noget andet
er noget andet er noget andet.
Din hånd er bønnens mirakel
den endnu dybere bøn
er dine søstersnørrestøvler til halsen
efterve og ekstace
stien som løfter dig stumt
op over din selvfølelse
de sorte huller af velkendthed
nøgler til torve og pladser og mønstre
stien er støvets hvirvler
de kulørte gråtoner
dine øjnes evighedskald
stien bagom døgnets ophør
det er Abrahams røst
faraoernes umulige drømme
af tornefyldte flammebrønde
haver beklædt med mos
hvor du opbevarer din sorte perle
folkets oplysning i solskørtets hvirvler
selv bøgerne snorker på reolen
bøgerne vi bragte fra Alexandria
safranhundes gjalpen i din opiumsmund
åbner sufidansen
du er doven sne, se, du er noget andet
når du løfter dine øjnes våde blade
som selve stjernehimlen på vej op
af kældetrappens mørke
er du noget andet, du er
noget andet andet noget.
Her er stien markeret, stien karavanen følger
er usynlig
larvefødder synker slægters fatamorgana
orker de vantro de vantro orker de
virkelig den nederste flig
af skriftens ruller
orker frugtsommelighed, orker frugtsommelighed
sne som aldrig falder
når bomberegn er nær
når bomeregn er her
sneen fyldt med folkets smerte
under vores dyner
under vores tusmørkeliv
orker frugtsommelighedens snorken
orker den frugtbare vinbjergsnegl
som lige nu krydser grænsen
med følehorn strakt ud i natten
det andet noget andet
det andet noget andet
det andet er lige her.
No comments:
Post a Comment