En Fjer Til Hannahs Lykke

Du har lange indkodede øjne

og Mariabrændt er hvert smykke du bærer

jeg mindes hermetisk garagen

mellem sorte minkplamager

rens min hud bruskyldig

som før naziampulernes kvasning

min alder gange to rigtig mange gange

min fod i thaipapkone

som den sø vejer mit ansigt

aer fremtidsforken min fyldte vandlås

hvis den førstefødte vinder

skræller vi mit sidste skrig

alt hvad min hånd kan gøre

terrænet der keder mosen

partisanøjet vampyroverskyet

og oliegrenen mellem mine tænder

som jeg langsomt ånder ud

vil tørre dagene snart, snart

vil kødet i de bibelske grave

finde sit beat

og komme hjem til sin smilende arie

til dit pludselige gudindepalads

et højhus af ankler er i dig, kattegudinde

i din have times mine fejl

måden at dø

og måden dette mumieverbum

berogner mig sen åndetime

sikke en million filamenter

trækker brusende krager

blødere end jeg vaniljeset

i dig u-indpakket og næsten urørlig

for min hånd

min tænkehånd

som du griber nu.