Sygeplejerske Nålefod som du dræbte
bærer din kærlighed
på sin urskives klode.
Hun løber mumlende
hvad helvede vil muren
champagneflasken i en navlesnor kvastes imod?
De søsygt humpende
vi isolerer i bøger
begraver hende i håndens mørke.
Synet af de skælvende mure
vi rører
imens du sopper
slynger sig som en hemmelig agent
gennemlyst på det kløvede loft
hun hører alle jeres bønner som honning.
Lår ved lår bylter sig
i fødende køer og hun syr
det dagens ar vi er.
Udvid livfulde haver
du er sagens arkitekt
udvid det til kys døden ringer efter.
Stol på de rovsyge
sætninger, tænkte eller følte
der er dun nok
til at begrave venner
under glemselsgranit
senere er skriget
dit nærmeste ly.
No comments:
Post a Comment