Duften ligger på lur i sønnesonate 

lårbenet er din kranieparfume 

et rekviem gyder gæller nok 

til en geigertæller 

du er så tæt på demoblod 

de forgangne tiders sjæletab 

de stride dun over dragelæber 

hvordan alle døre i din drøm 

er mindre fremmede end du 

hvordan vi til sidst sover ind 

under hvert sit skildpaddeskjold 

hvordan vi bliver to levende par 

i en sidegade 

med de ældste tider 

hvordan du forklaret stirrer 

som om det bare var i går 

at vi omstyrtede øvelokalet 

hvordan vi vælger at gå forbi 

husets åbninger 

imens hjertet sover i sin mågeambulance 

forfulgt af dagens mange skrig.