Med glinsende løv gløder nødblus
en ven sidder under kronen og lyder
som den dryppende ødemark.
I skibets køl glider en lem op
og din ven går ind i løvets lyd
og rører den anden sides hyazinter
vil de lyde som løgnen
sunket ned gennem drøblen.
Linser refererer til døgnet
gennem konkylier
ser i sandhedens rude
tavleskriften vasket i aprilsne.
Kaffen fuld af løgnens øgler
nikker til en verden i flammer
sådan får ørerne deres løn:
Telte foldet ud som paraplyer
imens verden går baglæns
ind i mørket.
No comments:
Post a Comment