Knivenes kuvøse husker sit mål 

på akkurat dén dag fejres hundens fødselsdag 

bevægelsens svane er et vældigt lys 

forlæns gennem kagesøens skum 

i et gummidolket kostume.

Det I ser, gør al søgen 

næsten udkigsfremmed 

er efterverdenen da ikke læsset med trillebør 

er knivenes kuvøse tømt 

har vandfald tysthed nok 

løber hulrum  forkølede gennem hulrum 

imens de stynede popler hvæser 

tag vredesudbrudene med på skovtur 

det myldrer frem med elektrisk sne 

vi har bevæget os i salvet sol. 

Det er os, I hører synge 

og i æblet er de vældige hvaler 

i færd med at kalde 

og hvorfor skulle de ikke det. 

Æonernes poser 

hænger på stakittet 

de vejer de griske  

for elverfolk 

i verdens mest høflige rekviem.