Begræder jomfruelige grøfter
hvor former begræder antallets lyde
mumier udruget
af visdommen selv
træer så tæt på deres huse
at huse og træer næsten går i ét
og stadig tåler de kølige vinde
som berører de næppe tålte
glemte, usexede stereoider
i læderets revne
bare det at lyset tyregalt vælder ind
lyset der ruller i bølger
som lagkageknive bøjet
af togenes drift.
No comments:
Post a Comment