Grådens svaner brænder

antændt af gravide benzindunke

og et lille skvæt genkendelig barndom

af skæve tænders smil:

kirke eksploderer i hverdagens cigaret.

 

Min cykel forsvundet i dét vejkryds

ører synker op under huen og bliver slikkrøller

hvis ingen vil høre på os, gør vi krav på søvn

inde midt i høstakken 

     er der alligevel ikke 

        en eneste nål der vinder

mulmet er til salg fra hver eneste kumme.

 

Vasketøjet hænger i sin egen cyklus

selvfølgeligt og vægtløs i vindgallop

når jeg kvitter de besværlige omkostninger

ved hver eneste isolerede post

rækker krykkerne min globus sin jackpot ækvator.