Kristus og kristendommens skygge

 

Kristus er ikke kristendommen.

Kristus er til for alle mennesker.

Kristus er et væsen og en kraft i sin egen ret.

 

Muslimer vil også komme til Kristus

og Kristus vil også komme til muslimer,

hvad enten de tror, 

at han "kun" var en profet eller ej.

 

Islam er kristendommens skygge.

Uden den skygge ville de kristne ikke erfare

at kristendommens skygge handler om

deres egen ufuldkommenhed

som de kan se genspejlet i deres forhold

til netop denne skygge

som kun venter på at blive gennemstrålet

af Kristi Lys gennem Logisk tænkning.

 

Det er hvad islam og kristendom

skylder hinanden

som to tilsyneladende adskilte religioner

udsprunget af de samme 

gammel testamentelige skrifter.

 

Man kan ikke på samme vis sige

at buddhismen og kristendommen

"skylder hinanden noget".

Men kristendommen "skylder" alligevel

buddhismen sit visdomsfulde liv

sådan som det kommer til udtryk

i Lukas Evangeliet

plus de fra dette evangelie

udeladte kapitler =

Evangeliet Om Det Fuldkomne Liv

De Tolv Helliges Evangelium.

Buddhas liv og Jesu Kristi liv

er vævet sammen

på en helt anden lysfyldt måde

end mange levende mennesker

rigtigt kan forestille sig.

 

Forsinket Julehilsen:

 

Julestemningen strømmer i særlig grad ud fra Lukas Evangeliets rørende fortælling. Vil man imidlertid have den fulde dybde af dette evangelium med - må man gå til De Tolv Helliges Evangelium, nogle steder også benævnt Urevangeliet eller Evangeliet om det fuldkomne liv. Dette skrift er i sit oprindeligt fundne manuskript ordret i overenstemmelse med Lukas Evangeliet - plus hvad der er udeladt i den kanoniserede udgave. Det udeladte er udgivet som en selvstændig bog. Af denne udgivelse fremgår en lære, der er fuldstændig i overenstemmelse med det, som Martinus har bibragt af utilslørede kosmiske kendsgerninger. Af skriftet fremgår det, at ikke kun Jesus fra fødslen af er dobbeltpolet, men at tilmed den Gud han gennem Kristus er forenet med er af samme dobbeltpolede natur. Fx. må bl.a. denne passage give rigtig megen mening, for den, der har sat sig ind i perspektivet angående menneskets dobbelpolede natur:

 

Da spurgte en af dem: "Mester, når vil Guds rige komme?" Han svarede og sagde: "Når det, som er udenfor, bliver ligesom det, der er indenfor, og det, som er indenfor, bliver lig med det, som er udenfor. Og det mandlige og kvindelige hverken er mandligt eller kvindeligt - men begge er ét. De, som har øren til at høre, skal høre."

 

Om Urevangeliet i relation til Martinus' kosmologi skrev Svend Åge Rossen i tidsskriftet Kosmos nr. 16, 1975.

Om Fadervor

Fadervor kan godt intellektualiseres, men da er man allerede faldet ud af Fadervors helhedsorientering.

Rudolf Steiner fortæller i overensstemmelse med biblen om Fadervor, at det var Jesus, der indstiftede Fadervor, men, tilføjer Steiner, - som en konkret omvendelse af dyrkelsen af Ba'al. Dette gjorde Jesus, i følge Steiner, efter at have oplevet et sådant hedensk optrin. Det var nemlig Jesus Kristus' mission - at lede menneskeheden ud af det mørke, den da ellers var på vej ind i for fulde kraft.

Fadervor er et mantra, der er opbygget i overensstemmelse med menneskets opbygning og menneskets forhold til makrokosmos og makrokosmos' forhold til mennesket. Hver del af Fadervors led, taler ind i menneskets væsen. Brødet, skylden, fristelsen og det onde er sådan mennesket er opbygget: Et fysisk legeme, et livslegeme, et astralt legeme og et jeg. (Krop, liv, sjæl & ånd). Vi er jo ikke bare et af disse; det hele er os - og sådan er det også med Fadervor - det hele er Fadervor.

Og Fadervor er opbygget, så det resonerer med en kosmisk sundhed for mennesket og samtidig er Fadervor opbygget kronologisk, så det, der er ældst, nævnes først og det, der er yngst kommer til sidst. Og udenom denne kronologi ligger evigheden:

FADERVOR, DU SOM ER I HIMLENE, HELLIGET VÆRE DIT NAVN .... THI DIT ER RIGET, MAGTEN OG ÆREN I AL EVIGHED, AMEN.

(Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved om Riget, Magten og Æren er de oprindelige ord; (hvis man vil ind i den oprindelige stemning - skal man søge til Frans af Assisi, Dionysius Areopagita, Lukas Evangeliet og De Tolv Helliges Evangelium.)) 

 

Om Urevangeliet

 

 

 

I følge det apokryfe skrift Evangeliet om det fuldkomne liv - eller - De Tolv Helliges Evangelium - var Jesus født ind i et samfund, hvor alle gik klædt i hvide klæder og var vegetarer. Det fremgår også tydeligt i evangeliet, der virker som en udvidelse af Lukas Evangeliet, at Jesus reagerede meget prompte og aktivt som beskytter af dyrene.

Grunden til, at der i Bibelen remses hele Jesu fædrene slægtlinie op i syv gange syv slægtsled, er for at fortælle, at Jesu fødsel var forberedt og at hans legeme var rent. Josef var altså naturligvis fader til jesusbarnet. Var han ikke det - havde han bare været en stedfar, havde der ingen grund været til at remse så mange slægstled op. Slægtstræet er for at vise, at Jesus i den nedadstigende blodlinie havde blod rullende i sig, der, hvad fædrene linie angik, var nøje udvalgt og forberedt. Det essæiske samfund var vegetarisk i følge De Tolv Helliges Evangelium. Men havde dog en kedelig tradition med at male blodtegn på indgangspartier til deres landsby, hvilket Jesus ikke brød sig om og gjorde op med.

Der findes i den autoriserede bibel mange oversættelses problematikker. Én af dem er spørgsmålet om Jesus bespisning af 5000 mennesker. Her er spørgsmålet om ikke det aramæiske ord, som fejlagtigt er blevet oversat til 'fisk' (som jo symbolsk ganske vist passer så alt for godt i hele lidelsesfortællingen), i virkeligheden betyder ´meloner´.

Egentlig er De tolv helliges evangelium som nævnt - meget sandsynligt LUKAS EVANGELIET ucensureret. Det er her vi finder det, der kommer nærmest bethlehems nattens krybbe. Den uskyldsrene budhiske æterglans omkring Jesus:

Fra Urevangeliet :

"Jesus fordømmer mishandlingen af dyr" (kapitel 38)

”(1) Og nogle af hans disciple kom og fortalte ham om en vis ægypter, Belials søn, som lærte, at det var lovligt at pine dyr,

såfremt deres lidelser var til gavn for menneskene.

(2) Og Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: de, som drager fordel af den uret, som begås mod en af Guds skabninger,

Kan ikke være retfærdige; heller ikke kan de, hvis hænder er plettede med blod, eller hvis munde er forurenede af kødføde, berøre

hellige ting eller lære om Rigets hemmeligheder.

(3) Gud giver kornsorterne og jordens frugter til ernæring, og for retfærdige mennesker gives der i sandhed

ikke nogen anden

lovlig ernæring for kroppen.

(4) Røveren, som bryder ind i et hus, bygget af mennesker, er skyldig; men de, som bryder ind i et hus, bygget af Gud,

enddog det mindste af disse, er endnu større syndere. Derfor siger jeg til alle, som ønsker at være mine disciple:

 hold hænderne fra blodudgydelse og lad intet kød komme ind i jeres mund; for Gud er retfærdig og gavmild og har bestemt, at mennesket udelukkende

skal leve af jordens frugter og sædekorn.”

:Julenat:

Kongebarnet:

Det er fordi, det er kongebarnet; det er ren bevidsthed; det er før det bliver forenet med sin tvillingesjæl - kort efter sin første tempeloptræden for de skriftkloge. Lukasevangeliets jesusbarn er et helt andet barnevæsen, end det afbillede. Til Lukas-barnet kommer hyrderne. Imens kongerne (de vise mænd) først ankommer senere til det andet barn her. De to børn forenes, fordi det ene ofre sig for det andet. Sådan som Leonardo da Vinci også har fremstillet det i Klippemadonna, hvor barnet med det platoniske væsen og kongebarnet begge ses afbilledet:

Jesusbørn

Svarbrev:

                                   Frausing 18. august 2006

Kære Poul

    Tak for det inspirerende og sprælske spjæt.

I den forløbne tid har jeg ikke været meget hjemme, som du sikkert kan regne ud. Hver dag har jeg, når jeg kom hjem fra min dagvagt, taget turen til hospitalet, og hjem igen hen under midnat. Det er dejligt at gå de sidste tre kilometer hen forbi de mange hvide køer. Om vinteren, når de går med deres pænt store kalve, og stjernehimlen funkler, så er det som at åbne den inderligste side i Lukas Evangeliet. Nu er de kun et tyndt plaster på mine værste bekymringer. Det lille menneskebarn, som du jo ved, hvad jeg ynder at kalde, fordi hun minder mig så grangiveligt meget om Thomas Koppel, kommer nu hjem i sine vante omgivelser. Alt det her, der er sket, er årsagen til mit noget senere svar. Dog skrev jeg jo for tre dage siden et brev til min afí, som netop fylder 100 år. Men jeg kan jo ikke så godt komme til den store fest; hvor gerne jeg end vil, så vil jeg det jo ikke gerne mere end, hvad situationen kræver af mig hér. I nat, da jeg gik ned til stykket, hvor jeg jog alle hestehovene bort (vidste du i øvrigt, at der vokser 5 forskellige hestehove her i landet, de to af dem vokser akkurat lige her, imens de tre andre er meget sjældne  - og hey nogle siger, at hestehov er giftig, det må så være let giftig, for jeg har prøvet at indtage et par dråber, jeg trak ud med sprit, for at smage og mærke, om der er en smertestillende virkning at spore), da stod jeg lidt, og nød at indsnuse den sagte raslen i majsplanterne.  Pludselig kommer en stor ugle lige imod mig med kløerne fremme. Den svævede så lydløst men alligevel resolut imod mig, at jeg først ænsede den i sidste øjeblik, og hastig måtte dukke mig, så den fløj mig ret over manken.

Det glæder mig, at du fortsat har kontakt med søster K. Og at du er på fri fod. Iklædt styrtblødende rød silke! Hæ!

Kærlig hilsen  Robert