Kristus og kristendommens skygge

 

Kristus er ikke kristendommen.

Kristus er til for alle mennesker.

Kristus er et væsen og en kraft i sin egen ret.

 

Muslimer vil også komme til Kristus

og Kristus vil også komme til muslimer,

hvad enten de tror, 

at han "kun" var en profet eller ej.

 

Islam er kristendommens skygge.

Uden den skygge ville de kristne ikke erfare

at kristendommens skygge handler om

deres egen ufuldkommenhed

som de kan se genspejlet i deres forhold

til netop denne skygge

som kun venter på at blive gennemstrålet

af Kristi Lys gennem Logisk tænkning.

 

Det er hvad islam og kristendom

skylder hinanden

som to tilsyneladende adskilte religioner

udsprunget af de samme 

gammel testamentelige skrifter.

 

Man kan ikke på samme vis sige

at buddhismen og kristendommen

"skylder hinanden noget".

Men kristendommen "skylder" alligevel

buddhismen sit visdomsfulde liv

sådan som det kommer til udtryk

i Lukas Evangeliet

plus de fra dette evangelie

udeladte kapitler =

Evangeliet Om Det Fuldkomne Liv

De Tolv Helliges Evangelium.

Buddhas liv og Jesu Kristi liv

er vævet sammen

på en helt anden lysfyldt måde

end mange levende mennesker

rigtigt kan forestille sig.

 

De sidste og de første

 

De sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste. 

De sidste og de første - kan være mennesker eller det kan være bogstaver. 

De sidste som mister klarsynet skal blive de første til at generhverve det og de første der fik klarsyn skal, når de (som de første?) mister det, blive de sidste til at generhverve det.

Men de sidste og de første kan også referere til den måde Bibelen grundlæggende eller gennemgående er opbygget. 

Her illustreret med  bogstaverne i det danske alfabet:

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ÅØÆZYXVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

Biblen er nemlig bygget op så ofte det lader sig gøre inden for rammerne af dets oprindelige sprog via vers der efterfølges af et modvers, hvor de enkelte bogstaver i det forangående vers' ord har byttet plads efter opskriften i ovenstående eksemplificering. Det kunstfærdige og hyperpoetiske og sangbare ER at både vers og modvers giver mening og ikke bare mening - men mening af lignelsens og mystikkens karakter.

De første bogstaver bliver til de sidste bogstaver og de sidste bogstaver bliver til de første bogstaver. Ikke i sætningen men inden for hvert enkelt ord. De første bogstaver i hvert enkelt ord i den første versstrofe bliver til de sidste bogstaver i hvert enkelt ord i den følgende versstrofe. Ordet Biblen ville efter ovenstående fænomenologi i sit modvers fremstå som Øtøqyo. På dansk giver det jo ingen gangbar mening - med mindre vi bevæger os ud i periferien af den jyske dialektsfære (synes jeg jeg synes jo). Men det er altså lykkedes i det sprog, som biblen blev skrevet i at få fuldgyldig mening ud af denne poetiks praksis. For mig er det en magisk poetik, at de sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste. Det magiske består i, at det fungerer - ikke bare i dagligdags ordmening - men tilmed i et højere og visdomsfyldt udsagns virke.


De første bogstaver i dansk eksemplificering:

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

De sidste bogstaver i dansk eksemplificering:

ÅØÆZYXVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

Men sådan får vers og modvers alfabetet til at slutte en cirkel, en cirkel igen og igen. Det første bogstav og det sidste bogstav danner således den omsluttende cirkel og derefter kommer bogstaverne parvis i mindre og mindre cirkler. I alfabeter med et ulige antal bogstaver vil der være et bogstav i midten som danner et cirklens centrum. Om W medregnes i det danske alfabet tager vers og modvers bogstavsrækkerne sig således sådan her ud:

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ

ÅØÆZYXWVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

Når alfabtet optræder sådan med det indlemmede W, da bliver i den danske eksemplificering O for det bogstav, der danner den imaginære cirkels centrum. O repræsenterer da på symbolsk vis det urørlige centrum, det, der forbliver i ro, imens alt andet veksles til sin modsætning i den fjernere eller mere nære periferi disse bevæger sig i - i det løg alfabet og modalfabet da danner.

At den hebraiske kvadratskrift udviklet fra aramæisk kvadratskrift er svær at eksemplificere i det danske alfabet, skyldes jo, at den hebraiske kvadratskrift består udelukkende af konsonanter; hvorimod det danske alfabet har både vokallyde og konsonanter integreret i sig. At opleve verden alene ud fra kononanter - er at opleve sproget helt omverdensbestemt. Alt kommer lovbefalet fra kosmos og synges der fra ind i mennesket. Når verden opleves, sådan at også vokalerne får vægt, det er at opleve verden, som både en sang fra kosmos - som en sang inde fra menneskets sjæl til kosmos. 

Laver vi nu det tanke-eksperiment, at hebraisere det danske alfabet, således at det kun ville bestå af konsonanter:

BCDFGHJKLMNPQRSTVXZ

Således at modversrækken dermed fremstår således:

ZXVTSRQPNMLKJHGFDCB

Så ser vi for det første at M bliver det urørlige centrum. M som i Menneske.

En sådan oven for skitseret fremstilling vil gøre det en lille smule lettere at eksemplificere, hvordan vers-modvers fænomenet udspiller sig.

Jeg vælger at tage et vers fra en af de tidligere dages digte:

I skyggen af det hele.

I det hebraiserede alfabets sprogdragt vil det tage sig sådan her ud:

skggn f dt hl

og fremstillet som modvers:

gpssl t vf rn

Når så de medklingende vokallyde bringes tilbage ind i billedet igen, så kunne den sætning være sålunde:

o gipssol at vuf ran

Og vers og modvers sammenføjet:

I skyggen af det hele. O gipssol at vuf ran.

...........................

Tidligere skrevet om samme emne her på bloggen: HER.

 

:::

Mellem Visdom og Kærlighed

er der et slør af smerte. 

 

Skabelsen af en verdensregering:

 

En verdensregering kan kun basere sig på høj moral og gennemsigtighed, hvis der i den verdensbefolkning, regeringen repræsenterer, forefindes en sådan høj moral. Ellers kunne en sådan gennemlyst og etisk regering jo ikke i frihed blive eller være i pagt med dem, den er regering for.

 

 

Uden en almen høj moral i verden forbliver en 'Verdensregering' bare en tom skal. Men en tom skal er jo en slags bolig, der bare venter på, at nogen indtager den og former den i følge deres sjæls forfatning og ønske - under inspiration af deres iboende moralske fantasi og intuitive visdom.



 

Sergeot Uzan

Hvad husker jeg som det bedste, der skete i Danmark i 2015?

Én af de bedste ting, der skete, var den reaktion, som Dan Uzans fader, Sergeot Uzan, efter den brutale og hensynsløse nedskydning af hans søn foran den jødiske synagoge i Krystalgade i København natten mellem d. 14. og d. 15. februar mødte omverden med. Den var et lysende eksempel for alle i kongeriget Danmark, og også alle andre i øvrigt.

AMMETRÆ:

Elletræet har en meget smuk farve indeni. . .  Og i dag, netop i dag, tænkte jeg på min far og min bror, som begge er døde.  Jeg tænkte, at der nu er gået lige så længe, siden min far døde, som han nåede at leve.

 Jeg savner ham lige så meget i dag, som jeg har gjort det i alle de år, der er gået.

Jeg mærkede også, at de begge var nærværende i dag, det var derfor, jeg begyndte at tænke på dem.

Når bladene falder ned i vandet, hvad de ofte gør, for elletræet kan nemlig vokse helt ude i vandet, så vil det have en klargørende virkning på vandet, for bladene indeholder et stof, som frigives i vandet, og modvirker alger.

Naturen ved det ikke selv, sådan som vi tror, vi ved noget for os selv, når vi glemmer, at der er så uendeligt meget mere vi ikke ved; men alligevel har den en visdom og en hukommelse, der rækker langt ud over, hvad vi kan begribe.

En nat vågnede jeg og kunne mærke fire væsener stå bøjede over mig; det var som om de rystede opgivende på deres hoveder, og så fortrak de og opløstes. I tiden, der er gået siden denne nat, har jeg været indlagt 4 gange på hospitalet. To gange akut-indlæggelser og to gange indlagt til operation.

Jeg kan ikke lade være at tænke, at det var engle, der besøgte mig den nat, og at de forsøgte, hvad de kunne, men at de måtte opgive. Der var en gennemlyst ægyptisk-arkaisk stemning omkring dem.  Jeg ved ikke, om jeg mødte dem under de langvarige narkoser. Men jeg er overbevist om, at det under den sidste var mig en hjælp at tænke på havens sommerfugle, inden min bevidsthed slap op.